• Product
  • Suppliers
  • Manufacturers
  • Solutions
  • Free tools
  • Knowledges
  • Experts
  • Communities
Search


Elektriske ingeniørfomler (de vigtigste ligninger)

Electrical4u
Electrical4u
Felt: Grundlæggende elektricitet
0
China

Formler for elektrisk teknik

Elektrisk teknik er en gren, der beskæftiger sig med studiet, designet og implementeringen af forskellige elektriske udstyr, der bruges i dagligdagen.

Den dækker et bredt spektrum af emner som f.eks. strømsystemer, elektriske maskiner, effektelektronik, datalogi, signalbehandling, telekommunikation, styresystemer, kunstig intelligens og mange flere.

Denne gren af ingeniørvidenskaben er fyldt med formler og koncepter (love), der anvendes på mange områder som løsning af kredsløb og implementering af forskellige udstyr for at gøre menneskeliv mere håndterbart.

De grundlæggende formler, der ofte bruges i forskellige emner inden for elektrisk teknik, er opført nedenfor.

Spænding

Spænding defineres som den elektriske potentiafdifference pr. enhed ladning mellem to punkter i det elektriske felt. Enheden for spænding er Volt (V).

(1) \begin{equation*} Voltage (V) = \frac{Work done (W)}{Charge (Q)} \end{equation*}

Fra ovenstående ligning er enheden for spænding \frac{joule}{coulomb}

Strøm

Elektrisk strøm defineres som en flyd af ladete partikler (elektroner og ioner), der bevæger sig gennem en ledende materiale. Den defineres også som flydehastigheden for elektrisk ladning gennem et leddende medium i forhold til tid.

Enheden for elektrisk strøm er ampere (A). Og elektrisk strøm betegnes matematisk ved symbolerne 'I' eller 'i'.

(2) \begin{equation*} I = \frac{dQ}{dt} \end{equation*}

Modstand

Modstand eller elektrisk modstand måler modstanden mod strømflyd i et elektrisk kredsløb. Modstand måles i ohm (Ω).

Modstanden af ethvert ledende materiale er direkte proportional med længden af materialet, og omvendt proportional med arealet af ledningen.

  \[ R \propto \frac{l}{a} \]

(3) \begin{equation*}  R = \rho \frac{l}{a} \end{equation*}

Hvor \rho = proportionalitetskonstant (specifik resistens eller resistivitet af ledende materiale)

Ifølge Ohms lov:

  \[ V \propto I \]

(4) \begin{equation*} Voltage \, V = \frac{I}{R} \, Volt \end{equation*}

Hvor, R = Modstand i leder (Ω)

(5) \begin{equation*} Strøm \, I = \frac{V}{R} \, Ampere \end{equation*}

(6) \begin{equation*} Modstand \, R = \frac{V}{I} Ohm \end{equation*}

Elektrisk effekt

Effekt er hastigheden, hvormed en elektrisk komponent leverer eller forbruger energi i forhold til tiden.

(7) \begin{equation*} P = \frac{dW}{dt} \end{equation*}

For DC-systemer

(8) \begin{equation*} P = VI \end{equation*}

\begin{equation*} P = I^2 R \end{equation*}

For Single-phase System

10) \begin{equation*} P = VI cos \phi \end{equation*}

(11) \begin{equation*} P = I^2 R cos \phi \end{equation*}

(12) \begin{equation*} P = \frac{V^2}{R} cos \phi \end{equation*}

For tre-fase system

(13) \begin{equation*} P = \sqrt{3} V_L I_L cos \phi \end{equation*}

(14) \begin{equation*} P = 3 V_ph I_ph cos \phi \end{equation*}

(15) \begin{equation*} P = 3 I^2 R cos \phi \end{equation*}

(16) \begin{equation*} P = 3 \frac{V^2}{R} cos \phi \end{equation*}

Effektfaktor

Effektfaktoren er en meget vigtig begreb i forbindelse med AC-systemer. Den defineres som forholdet mellem den effektive effekt, der absorberes af belastningen, og den synlige effekt, der flyder gennem kredsløbet.

(17) \begin{equation*} Power \, Factor Cos\phi= \frac{Active \, Power}{Apparent \, Power} \end{equation*}

Effektfaktoren er et dimensionsløst tal i det lukkede interval fra -1 til 1. Når belastningen er resistiv, er effektfaktoren nær 1, og når belastningen er reaktiv, er effektfaktoren nær -1.

Frekvens

Frekvens defineres som antallet af cyklusser pr. tidsenhed. Den betegnes med f og måles i Hertz (Hz). En hertz er lig med en cyklus pr. sekund.

Generelt er frekvensen 50 Hz eller 60 Hz.

Perioden defineres som den tid, der kræves for at producere en komplet bølgeformcyklus, betegnet T.

Frekvensen er omvendt proportional med perioden (T).

(18) \begin{equation*} F \propto \frac{1}{T} \end{equation*}

Bølgelængde

Bølgelængden defineres som afstanden mellem to på hinanden følgende korresponderende punkter (to nabolegende toppe, eller nulpunkter).

Den defineres som forholdet mellem hastighed og frekvens for sinusformede bølger.

(19) \begin{equation*} \lambda = \frac{v}{f} \end{equation*}

Kapacitans

En kondensator opbevarer elektrisk energi i et elektrisk felt, når spænding tilføres. Effekten af kondensatorer i elektriske kredsløb kaldes kapacitans.

Den elektriske ladning Q, der akkumuleres i en kondensator, er direkte proportional med spændingen over kondensator.

 \[ Q \propto V\]

  \[ Q = CV \]

(20)\begin{equation*} C = \frac{Q}{V} \end{equation*}

Kapacitansen afhænger af afstanden mellem de to plader (d), pladens areal (A) og dielektrisk permittivitet for materialet.

(21) \begin{equation*} C = \frac{\epsilon A}{d} \end{equation*}

Induktor

En induktor gemmer elektrisk energi i form af et magnetfelt, når elektrisk strøm flyder igennem den. Nogle gange kaldes en induktor også for spole, reaktor eller klodser.

Enheden for induktans er henry (H).

Induktansen defineres som forholdet mellem magnetisk fluxforbindelse (фB) og strømmen, der passerer igennem induktoren (I).

(22) \begin{equation*} L = \frac{\phi_B}{I} \end{equation*}

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fysisk egenskab ved stoffer. Når noget materiale placeres i et elektromagnetisk felt, vil det opleve en kraft.

Elektriske ladninger kan være positive (proton) og negative (elektron), målt i coulomb og betegnet som Q.

En coulomb defineres som mængden af ladning, der overføres i ét sekund.

(23) \begin{equation*} Q = IT \end{equation*}

Elektrisk felt

Et elektrisk felt er et område rundt om et elektrisk opladt objekt, hvor ethvert andet elektrisk opladt objekt vil opleve en kraft.

Et elektrisk felt er også kendt som elektrisk feltintensitet eller elektrisk feltstyrke, betegnet med E.

Et elektrisk felt defineres som forholdet mellem den elektriske kraft pr. testladning.

(24)
\begin{equation*} E = \frac{F}{Q} \end{equation*}

For parallelplatekondensatorer udtrykkes spændingsforskellen mellem de to plader som arbejdet udført på en testladning Q for at flytte fra den positive plade til den negative plade.


  \[ V = \frac{Work done}{charge} = \frac{Fd}{Q} = Ed \]

(25) \begin{equation*} E = \frac{V}{d} \end{equation*}

Elektrisk kraft

Når et opladt objekt kommer ind i elektriske feltet af et andet opladt objekt, udsættes det for en kraft ifølge Coulombs lov.

Coulomb’s Law.png

Som vist på figuren ovenfor, er et positivt opladt objekt placeret i rummet. Hvis begge objekter har samme polaritet, støder objekterne fra hinanden. Og hvis begge objekter har forskellig polaritet, tiltrækker objekterne hinanden.

Ifølge Coulombs lov,

(26) \begin{equation*} F = \frac{Q_1 Q_2}{4 \pi \epsilon_0 d^2 } \end{equation*}

Ifølge Coulombs lov er ligningen for elektrisk felt;

  \[ E = \frac{F}{Q} = \frac{kQq}{Qd^2} \]

(27) \begin{equation*} E = \frac{kq}{d^2} \end{equation*}

Elektrisk flux

Ifølge Gauss' lov er ligningen for elektrisk flux;

(28) \begin{equation*} \phi = \frac{Q}{\epsilon_0} \end{equation*}

DC maskine

Baglæns EMF

(29) \begin{equation*} E_b = \frac{P \phi NZ}{60A} \end{equation*}

Taber i DC-maskine

Kobber tab

Kobbertaber opstår på grund af strøm, der løber gennem vindingsene. Kobbertabet er direkte proportional med kvadratet af strømmen, der løber gennem vindingen, og kendes også som I²R-tab eller ohmsk tab.

Armatur kobbertab: I_a^2 R_a

Parallelfeltets kobber tab: I_{sh}^2 R_{sh}

Seriefeltets kobber tab: I_{se}^2 R_{se}

Kobber tab i interpole: I_a^2 R_i

Børste kontakt tab: I_a^2 R_b

Hysteresis tab

Hysteresis tab opstår på grund af omvendelse af magnetisme i armaturekernen.

(30) \begin{equation*} P_h = \eta B_{max}^1.6 f V \end{equation*}


Virvelstrømstab

Strøborttabet, der opstår på grund af cirkulærstrøm, kaldes cirkulært strøborttab.

(31) \begin{equation*} P_e = K B_{max}^2 f^2 t^2 V \end{equation*}

Transformer

Spændingsligning

(32) \begin{equation*} E = 4.44 \phi_m f T \end{equation*}

Vindingforhold

(33) \begin{equation*} \frac{E_1}{E_2} = \frac{T_1}{T_2} = \frac{V_1}{V_2} = \frac{I_2}{I_1} = a \end{equation*}

Spændingsregulering

(34) \begin{equation*} V.R. = \frac{E_2 - V_2}{V_2} \end{equation*}

Induktionsmotor

Synkron Hastighed

(35) \begin{equation*} N_s = \frac{120f}{P} \end{equation*}

Drejningsmomentligning

Udviklet Drejningsmoment

(36) \begin{equation*} T_d = \frac{k s E_{20}^2 R_2}{R_2^2 + s^2 X_{20}^2} \end{equation*}

Akseltorque

(37) \begin{equation*} T_{sh} = \frac{3 E_{20}^2 R_2}{2 \pi n_s (R_2^2 + X_{20}^2) } \end{equation*}

Spændingsindusjon i viklinger

(38) \begin{equation*} E_1 = 4.44 k_{w1} f_1 \phi T_1 \end{equation*}

(39) \begin{equation*} E_2 = 4.44 k_{w2} f_1 \phi T_2 \end{equation*}

Hvor,

Kw1, Kw2 = Vindingfaktoren for stator og rotor, hhv.

T1, T2 = Antallet af vindinger i stator- og rotorvindingen

Kilde: Electrical4u.

Erklæring: Respektér originalen, godt indhold er værd at dele, hvis der sker overtrædelse bedes kontakt til sletning.



Giv en gave og opmuntre forfatteren
Anbefalet
Spændingsforvrængning: Jordsammenbrud, Åben Ledning eller Resonans?
Spændingsforvrængning: Jordsammenbrud, Åben Ledning eller Resonans?
Enfasegrunding, ledningsskade (åben fase) og resonans kan alle forårsage ubalance i tre-fase spænding. Det er afgørende at kunne skelne korrekt mellem dem for hurtig fejlfinding.EnfasegrundingSelvom enfasegrunding forårsager ubalance i tre-fase spænding, forbliver spændingen mellem lederne uændret. Den kan deles ind i to typer: metallisk grunding og ikke-metallisk grunding. Ved metallisk grunding falder den defekte fases spænding til nul, mens de to andre fasespændinger stiger med en faktor på √
Echo
11/08/2025
Analyse af installationen af monterede fordelingskabinetter og fordelingsbokse i elektriske anlæg
Analyse af installationen af monterede fordelingskabinetter og fordelingsbokse i elektriske anlæg
1 PersonaleuddannelseFor det første skal operationsstyringssystemet for distributions-transformatorer forbedres. Institutionalisering er en vigtig metode til sikkerhedsstyring af transformatorer. Da fejl og defekter er uundgåelige i distributionsstyringen, er det nødvendigt at etablere et strengt præmiesanktionsmekanisme for at regulere medarbejderdisiplin og arbejdsgange. Kun med standardiserede systemer kan medarbejdermotivation fuldt ud mobiliseres, hvilket undgår situationer som passiv undgå
James
10/17/2025
Elektromagneter vs Permanente Magneter | Nøgleforskelle Forklaret
Elektromagneter vs Permanente Magneter | Nøgleforskelle Forklaret
Elektromagneter vs. permanente magneter: Forstå de vigtigste forskelleElektromagneter og permanente magneter er de to primære typer materialer, der viser magnetiske egenskaber. Selvom begge genererer magnetiske felter, adskiller de sig fundamentalt i, hvordan disse felter dannes.En elektromagnet genererer et magnetisk felt kun, når en elektrisk strøm løber igennem den. I modsætning hertil producerer en permanent magnet sit eget vedvarende magnetiske felt, når den er magnetiseret, uden at kræve n
Edwiin
08/26/2025
Arbejdsstrøm Forklaret: Definition Betydning og Indflydelse på Strømoverførsel
Arbejdsstrøm Forklaret: Definition Betydning og Indflydelse på Strømoverførsel
ArbejdsstrømUdtrykket "arbejdsstrøm" henviser til den maksimale spænding, som en enhed kan udmærket overleve uden at lide skade eller brænde ud, samtidig med at det sikrer pålidelighed, sikkerhed og korrekt funktion af både enheden og de tilknyttede kredsløb.For langdistansetransmission af strøm er anvendelsen af høj spænding fordelagtig. I vekselstrømsystemer er det også økonomisk nødvendigt at opretholde et lastforbrug så tæt på enhed som muligt. Praktisk set er det lettere at håndtere høje sp
Encyclopedia
07/26/2025
Send forespørgsel
Hent
Hent IEE Business-applikationen
Brug IEE-Business appen til at finde udstyr få løsninger forbinde med eksperter og deltage i branchesamarbejde overalt og altid fuldt ud understøttende udviklingen af dine energiprojekter og forretning