Når vi taler om snit mængdematrix i grafteori, taler vi generelt om fundamental snit mængdematrix. En snit mængde er en minimums mængde af grenene i en forbundet graf, sådan at når disse grenene fjernes fra grafen, så opdeles grafen i 2 distinkte dele kaldet sub-grafer, og snit mængdematrix er matricen, der opnås ved at tage én snit mængde ad gangen rækkevis. Snit mængdematrix betegnes med symbolet [Qf].
Eksempel på Snit Mængdematrix for et Kredsløb
To sub-grafer opnås fra en graf ved at vælge snit mængder bestående af grenene [1, 2, 5, 6].
Dermed kan vi sige, at den fundamentale snit mængde for en given graf med hensyn til en træ er en snit mængde dannet med en kvist og de øvrige links. Kvister er grenene af træet, og links er grenene af co-træet.
Dermed er antallet af snit mængder lig med antallet af kvister.
[Antal kvister = N – 1]
Hvor N er antallet af noder i den givne graf eller det tegnede træ.
Orienteringen af snit mængden er den samme som den af kvisten, og denne tages som positiv.
Der er nogle trin, man bør følge, når man tegner snit mængdematrix. Trinnene er følgende-
Tegn grafen for det givne netværk eller kredsløb (hvis givet).
Tegn derefter dets træ. Grenene i træet vil være kvister.
Tegn derefter de resterende grenene i grafen med stiplede linjer. Disse grenene vil være links.
Hver gren eller kvist i træet vil danne en uafhængig snit mængde.
Skriv matricen med rækker som snit mængder og kolonner som grenene.
|
Grene ⇒ |
1 |
2 |
3 |
. |
. |
b |
| Snit mængder |
|
| C1 |
|
|
|
|
|
|
|
| C2 |
|
|
|
|
|
|
| C3 |
|
|
|
|
|
|
| . |
|
|
|
|
|
|
| . |
|
|
|
|
|
|
| Cn |
|
|
|
|
|
|
n = antallet af snit mængder.
b = antallet af grene.
Orientering i Snit Mængdematrix
Qij = 1; hvis gren J er i snit mængden med samme orientering som trægren.
Qij = -1; hvis gren J er i snit mængden med modsat orientering sammenlignet med trægren.
Qij = 0; hvis gren J ikke er i snit mængden.
Eksempel 1
Tegn snit mængdematrix for følgende graf.
Svar:
Trin 1: Tegn træet for følgende graf.
Trin 2: Identificer nu snit mængden. Snit mængden vil være den node, der indeholder kun én kvist og enhver mængde links.
Her er C2, C3 og C4 snit mængder.
Trin 3: Tegn nu matricen.
|
Grene ⇒ |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
| Snit mængder |
|
| C2 |
|
+1 |
+1 |
0 |
0 |
-1 |
0 |
|
Giv en gave og opmuntre forfatteren
Hvad er den aktuelle status og detekteringsmetoder for enefasede jordfejl
Nuværende status for detektion af enefasede jordforbindelsesfejlDen lave præcision i diagnosticering af enefasede jordforbindelsesfejl i ikke-effektivt jordede systemer skyldes flere faktorer: den variable struktur i distributionsnet (som løbende og åbne konfigurationer), diverse systemjordingsmetoder (herunder ujordede, buelukningsbobinjordede og lavresistansjordede systemer), den stigende årlige andel kabelbaseret eller hybrid overhøjeledning-kabelkabling, og komplekse fejltyper (som lynnedsla
Frekvensdivisionsmetode til måling af isoleringsparametre mellem nettet og jorden
Frekvensopdelingsmetoden gør det muligt at måle net til jord-parametre ved at indføre en strøm med en anden frekvens i den åbne delta-side af spændingsoverføreren (PT).Denne metode er anvendelig for systemer uden jordforbindelse. Dog, når man måler net til jord-parametre for et system, hvor neutralpunktet er jordet via en buelokkedempningsbobin, skal buelokkedempningsbobinen være afsluttet fra drift på forhånd. Dens målingsprincip er vist i figur 1.Som vist i figur 1, når en strøm med en anden f
Justeringsmetode for måling af jordparametre i bueundertrykkelsesspolsystemer forbundet til jorden
Justeringmetoden er velegnet til at måle jordparametre i systemer, hvor neutralpunktet er jordet via en bueløsningsspole, men den er ikke anvendelig på systemer med ujordet neutralpunkt. Dens målemetode indebærer indsprøjtning af et strømsignal med kontinuerligt variabel frekvens fra sekundærsiden af spændingsoverføreren (PT), måling af det returnerede spændingssignal og identificering af systemets resonansfrekvens.Under frekvenssweep-processen svarer hvert indsprøjtet heterodynstrømsignal til e
Indvirkning af jordingsmodstand på nulsekvensspændingsstigning i forskellige jordingsystemer
I et bueundertrykkelseskreds jordforbindelse, påvirkes stigningshastigheden af nul-sekvens spændingen betydeligt af overgangsmodstandens værdi i jordningspunktet. Jo større overgangsmodstanden er i jordningspunktet, jo langsommere er stigningshastigheden for nul-sekvens spændingen.I et ujordnet system har overgangsmodstanden i jordningspunktet næsten ingen indflydelse på stigningshastigheden for nul-sekvens spændingen.Simulationsanalyse: Bueundertrykkelseskreds jordforbindelseI modellen for bueu
Hent IEE Business-applikationen
Brug IEE-Business appen til at finde udstyr få løsninger forbinde med eksperter og deltage i branchesamarbejde overalt og altid fuldt ud understøttende udviklingen af dine energiprojekter og forretning
|
