Biot-Savarts lov bruges til at bestemme magnetfeltintensiteten dH nær en strømleder. Med andre ord beskriver den forholdet mellem det magnetfelt, der genereres af et kildestrømelement. Denne lov blev formuleret i 1820 af Jean-Baptiste Biot og Félix Savart. For en ret linje overholder retningen af det magnetiske felt højrehåndsreglen. Biot-Savarts lov er også kendt som Laplaces lov eller Amperes lov.
Overvej en ledning, der fører en elektrisk strøm I, og overvej også et uendeligt lille stykke ledning dl på en afstand x fra punkt A.
Biot-Savarts lov siger, at magnetfeltintensiteten dH i punkt A pga. en strøm I, der løber gennem et lille strømelement dl, overholder følgende forhold:
hvor k er en konstant, der afhænger af de magnetiske egenskaber hos mediumet.
µ0 = absolut permeabilitet for luft eller vakuum, og dens værdi er 4 x 10-7 Wb/A-m
µr= relativ permeabilitet for mediumet.