Klassificering af udstyrsmangler for relæbeskyttelse og sikkerhedsautomatiske enheder i understationer

I daglige operationer opstår der uundgåeligt forskellige udstyrsmangler. Uanset om det er vedligeholdelsespersonale, drifts- og vedligeholdelsespersonale eller specialiserede ledelsespersonale, alle skal forstå mangelklassificeringssystemet og træffe passende foranstaltninger i henhold til de forskellige situationer.

Ifølge Q/GDW 11024-2013 "Drifts- og forvaltningsvejledning for relæbeskyttelse og sikkerhedsautomatiske enheder i intelligente understationer" inddeles udstyrsmangler i tre niveauer baseret på alvorlighed og den trussel, de udgør for sikker drift: kritisk, alvorlig og generel.

1. Kritiske Mangler

Kritiske mangler refererer til dem med en alvorlig natur og akutte forhold, som direkte truer den sikre drift. Der skal straks træffes nødforanstaltninger, og ressourcer organiseres for at eliminere dem. Kritiske mangler inkluderer:

a) Elektronisk transformator (herunder henterenhed) fejl;

b) Sammenslutningsenhed fejl;

c) Intelligent terminal fejl;

d) Proceslag netværksbryder fejl;

e) Beskyttelsesenhed fejl eller ualmindelig trækning;

f) Ualmindelig pilotbeskyttelseskanal uden mulighed for at sende/modtage data;

g) SV, GOOSE afbrydelse og ualmindelige statusændringer i inputmængder, som kan forårsage forkert beskyttelsesoperation;

h) Kontrolkredsløbsafbrydelse eller DC-strømforsvinden i kontrolkredsløbet;

i) Andre situationer, der direkte truer den sikre drift.

2. Alvorlige Mangler

Alvorlige mangler refererer til dem med alvorlige forhold, der viser en forringelses tendens, som påvirker korrekt beskyttelsesoperation, truer strømnettet og udstyrs sikkerhed, og potentielt kan forårsage ulykker. For alvorlige mangler kan den relevante beskyttelse anmodes om at blive trukket tilbage, når specialiserede vedligeholdelsespersonale ankommer på stedet. Under perioden før manglens håndtering, bør lokaloperatører styrke overvågningen og træffe til tider foranstaltninger, når der findes risiko for fejlaktig beskyttelsesoperation. Alvorlige mangler inkluderer:

a) Øget dæmpning i pilotbeskyttelseskanaler overstiger 3dB; betydeligt ualmindelig ramedtab i pilotbeskyttelseskanaler;

b) Beskyttelsesenhed udsender kun ualmindelige eller alarm signaler uden at blokere beskyttelsen;

c) Fejlregistrerings- eller proceslag netværksanalyseenhed fejl eller strømforsvinden;

d) Indikatorlamper på driftskasse ikke tændt, men uden kontrolkredsløbsafbrydelsessignal;

e) Ukomplette eller manglende ulykkesrapporter efter beskyttelsesenhedens operation;

f) Normale lokale signaler, men ualmindelige baggrund eller centrale signaler;

g) Kommunikationsafbrydelse af beskyttelsesinformation i ubemandede stationer;

h) Ualmindelige hjælpekontaktingangsfelter for busbarbeskyttelses isolationskrydser, men uden at påvirke korrekt operation af busbarbeskyttelsen;

i) Kommunikationsanomalier mellem understation og hovedstation i relæbeskyttelsesfejlinformationsystem, mellem understation og beskyttelsesenheder, mellem understation og integreret overvågningssystem, samt selvkontrolanomalier i understationen;

j) Mangler, der opstår hyppigt, men kan automatisk genoprette sig;

k) Andre situationer, der kan påvirke korrekt beskyttelsesoperation.

3. Generelle Mangler

Generelle mangler refererer til dem, der ikke er kritiske eller alvorlige, med en almindelig natur, relativt mindre forhold, der tillader, at beskyttelsen fortsætter med minimal påvirkning af den sikre drift. Generelle mangler inkluderer:

a) Upræcis tid eller ukalibrerbar ur i beskyttelsesenheder;

b) Dårlig kontakt på knapper på beskyttelseskasser;

c) Ualmindelig væskristalskærm på beskyttelsesenheder;

d) Kommunikationsafbrydelse af beskyttelsesinformation i bemandede stationer;

e) Omgående mangler, der kan automatisk genoprette sig;

f) Andre mangler med minimal påvirkning af den sikre drift.