Denne regel er baseret på et grundlæggende koncept. Ifølge Ohms lov, når strøm flyder gennem en vilkårlig modstand, vil der være en spændingsfald over modstanden. Dette faldende spænding modarbejder kildespændingen. Derfor kan spændingsfald over en modstand i ethvert netværk antages som en spændingskilde, der virker imod kildespændingen. Kompensationsreglen afhænger af dette koncept.
Ifølge denne regel kan enhver modstand i et netværk erstattes af en spændingskilde, der har nul intern modstand og en spænding, der er lig med spændingsfald over den erstattede modstand pga. den strøm, der løb igennem den.
Denne imaginære spændingskilde er rettet imod spændingskilden for den erstattede modstand. Tænk på en resistiv gren i et komplekst netværk, hvis værdi er R. Lad os antage, at strøm I løber igennem denne modstand R, og spændingen falder på grund af denne strøm over modstanden er V = I.R. Ifølge kompensationsreglen kan denne modstand erstattes af en spændingskilde, hvis genererede spænding vil være V (= IR) og vil være rettet imod retningen af netværkets spænding eller retningen af strømmen I.
Kompensationsreglen kan let forstås ved følgende eksempel.
Her i netværket for 16V-kilden er alle de strømme, der løber gennem de forskellige resistive grene, vist i det første billede. Strømmen gennem den mest højre gren i billedet er 2A, og dens modstand er 2 Ω. Hvis denne mest højre gren i netværket erstattes af en spændingskilderettet, som vist i det andet billede, vil strøm gennem de andre grene i netværket forblive den samme, som vist i det andet billede.

Kilde: Electrical4u.
Erklæring: Respektér det originale, godt indhold fortjener at deles, hvis der er krænkelser kontakt os for sletning.