Analyse af den integrerede anvendelse af smarte målere og systemer til læsning, verifikation og fakturering af information

Måltaksning, verifikation og fakturering er kritiske operationer for energiselskaber, og deres effektivitet har direkte indflydelse på selskabets bæredygtige udvikling. I de seneste år har den udbredte anvendelse af intelligente teknologier ført til fremme og anvendelse af smarte målere i energiselskaber, hvilket driver transformationen af måltaksnings- og faktureringsoperationer. Den integrerede anvendelse af smarte målere og informationsystemer til måltaksning, verifikation og fakturering er blevet en vigtig udviklingsretning. Derfor skal energiselskaber dype forståelse af smarte målere og relaterede informationsystemer, og accelerere integrationen af målere med informationsystemer.

1. Anvendelsesprincipper for det integrerede smarte system til måltaksning, verifikation og fakturering

Kerneprincippet ved anvendelsen af det integrerede smarte system er at kombinere styrkerne ved traditionel manuel ledelse med moderne intelligente teknologier, samtidig med at man minimaliserer menneskelig indblanding i processen med taksning, verifikation og fakturering, således at integrationen af smarte målere med informationsystemer bliver fremskyndet. Selvom mange regioner i Kina har opnået systemautomatisering, er det nødvendigt, at energiselskaber nu forfines detaljer som elektricitetsfaktureringspolitikker for at fuldt ud realisere værdien af det integrerede smarte system, og lægge grundlag for yderligere systemudvikling. Selskaber bør først opdatere traditionelle markedsføringskoncepter, med fokus på kundens behov, og fremme det integrerede smarte system ved at konstant forbedre servicelevels. Som levestandarder og markedsføringskoncepter forbedres, er automatiseringsgraden for måltaksning, verifikation og fakturering betydeligt steget. Under optagelse af relevante data skal personale styrke systemvedligehold, hurtigt identificere og løse problemer, forbedre daglige inspektioner, og sikre præcisionen af elektricitetsfaktureringsdata. Desuden skal den faktiske drift af målerkasser kontrolleres i overensstemmelse med regler for måling.

2. Funktioner og anvendelser af smarte målere

2.1 Måltaksningsfunktion

Måltaksningsfunktionen (se figur 1) er den mest grundlæggende evne hos smarte målere. Både traditionelle og smarte målere har denne funktion, men smarte målere har større fordele. Traditionel måltaksning er kompleks, og kræver dedikeret personale, der manuelt optager data på stedet. Hele processen – fra taksning, sammenfatning, dataindtastning til beregning – er stærkt afhængig af manuel arbejdskraft. Dette metode forbruger ikke kun betydelige menneskelige og materielle ressourcer, men er også højt udsat for menneskelige fejl. Enhver oversyn eller fejl under taksningsfasen kan direkte påvirke efterfølgende dataprocessering, potentielt forårsage betydelige finansielle tab for energiselskabet.

Den udbredte anvendelse af smarte målere imødekommer energiselskabers behov for fjernmåltaksning, reducerer effektivt deres driftsbyrde i forbindelse med måltaksning, mens arbejdsproduktiviteten betydeligt forbedres. Det grundlæggende princip for en smart måler indebærer brug af en A/D-konverter eller målechip til at indsamle reelle strøm- og spændingsdata fra brugere. Disse data analyseres og behandles derefter af en CPU for at præcist beregne aktive/reaktive, top/bunke eller firekvadrant-forbrug. De resulterende energidata udføres via kommunikationsmoduler eller et displayenhed, som illustreret i figur 2. Fjernmåltaksningskapaciteten for smarte målere gør det muligt for dem at integreres seemløst med informationsystemer til måltaksning, verifikation og fakturering.

Fjernmåltaksning er et kendemærkefordele for smarte målere, der effektivt minimaliserer menneskelig indblanding og leverer mere præcise og detaljerede energidata. Desuden kan personale, understøttet af smarte målere, direkte beregne elektricitetsfakturaer ved at sammenligne historiske data, uden behov for manuel dataverifikation. I øjeblikket er smarte målere bredt implementeret i mange regioner og har opnået bred offentlig accept. Med smarte målere kan borgere bekvemt overvåge reelt energiforbrug og restbeløb, hvilket gør det muligt for bedre husholdningsenergiadministration og tilpasning af opfyldelse eller betaling af fakturaer.

2.2 Overvågning og beregning af elektricitetsfakturaer

Overvågning og beregning af fakturaer er nøglefunktioner for smarte målere, der gør det muligt at overvåge og regne med reelt energiforbrug i realtid. Med denne funktion kan energiselskaber konstant overvåge målers status, og effektivt løse forskelle mellem faktisk forbrug og fakturering. Desuden beregner smarte målere automatisk brugernes elektricitetsomkostninger. Efter automatisk indsamling af forbrugsdata, beregner måleren fakturaen baseret på forbrug, hvilket betydeligt reducerer tid brugt på manuelle beregninger. I fakturafinaliseringen fuldt ud benytter integrationen af smarte målere med informationsystemer til måltaksning, verifikation og fakturering sine fordele, ved præcis at beregne reelt forbrug og omkostninger i realtid i overensstemmelse med nationale politikker og reguleringer.

Computerterminaler er afgørende for overvågning og beregning af fakturaer. Den primære fordel er høj effektivitet – fakturering for en hel præfektur kan typisk udføres inden for få minutter. I øjeblikket anvender mange regioner en "smart måler + manuel" revision. Energiselskaber opdele deres serviceområder i nøgle- og almindelige zoner. For nøglezoner udføres en initiel manuel beregning, fulgt af systemdata-sammenligning; for almindelige zoner sammenlignes kun et eksempel. Hvis ingen fejl findes, sender systemet notifikationer via WeChat-mini-programmer eller brugerens registrerede mobilnummer.

2.3 Forhåndsindbetaling

Forhåndsindbetalingservice tillader brugere at indbetale penge på deres elektricitetskonti på forhånd. I traditionel strømforsyning kunne brugere ikke overvåge restbeløb, hvilket ofte førte til afbrydelse, når midler var udtømt. Med smarte målere kan brugere se deres restbeløb i realtid. Når beløbet er lavt, kan brugere forhåndsindbetalingsmetoder offline, med betalinger direkte indlæst på en IC-kort. Desuden kan brugere genopfylde deres IC-kort via WeChat, Alipay eller andre online-platforme.

Den udbredte anvendelse af computer- og internetteknologi har betydeligt fremskyndet integrationen af smarte målere med systemer til måltaksning og fakturering. De fleste energiselskaber har samarbejdet med kommercielle banker og store online-betalingsplatforme, og online-betalingsydelses er nu tilgængelig i de fleste byer i hele landet. Online-betalinger eliminerer tids- og stedegrænser, hvilket giver brugere mulighed for at betale fakturaer når som helst og hvor som helst. Efter kobling til en smart måler, kan brugere bekvemt tjekke forbrug og restbeløb, og ydelser som cash-indsamling og automatisk træk bliver mulige. Diversificerede betalingsmetoder forbedrer ikke kun brugervenligheden, men driver også transformationen af måltaksning, fakturering og indsamling mod en brugercentreret, integreret servicemodel.

3. Opbygning af det integrerede smarte system til elektricitetsfakturering

3.1 Systems tekniske support

Mange regioner anvender nu smarte målere og smarte terminaler til måltaksning, verifikation og fakturering. Analyse af det integrerede system viser, at det primært afhænger af mobilkommunikation, GPS og infrarød måltaksningsteknologi. Personale bruger PDA-håndholdte terminaler til at erhverve brugerdata for gentakstaksning og anomalinformations. Systemet tildeles derefter måltaksningopgaver via GPS. Efter gennemførelse af taksningen uploader personale data til selskabets computermaskine, hvor databasen automatisk matcher information, og forbedrer driftseffektiviteten.
Desuden kræver systemet teknisk support for verifikation og revision. Det intelligente revisionsystem består af tre hovedmoduler: stærk begrænsning, kontrol af resultatsværgninger, og advarsel. Vigtige overvejelser under implementering inkluderer:

Først skal "stærke begrænsnings" betingelser tilføjes til beregningsprocessen, hvilket er afgørende for begrænsningsmodulen. Energiselskaber skal også sætte parametre som strømpriser og top/bunke-priser for at sikre, at systemet genererer matchende søgekriterier og gør beslutninger klare. Når data overtræder regler, splitter systemet automatisk transaktionen eller ruller den tilbage, og udsteder den kun igen efter detaljerede systemkontroller er godkendt.

Andet, advarselsbetingelser, der passer til virkelige scenarier, skal indstilles for at aktivere advarselsmodulen. Strømtyveri ofte forårsager dataanomalier. Når systemet opdager sådanne anomalier under sammenligning, sender det automatisk advarsler til personale sammen med detaljerede informationer, hvilket gør det muligt for en hurtig undersøgelse.
Til sidst kan systemet give visuelle prompts (f.eks. farvekodede baggrunde) for brugere med serviceændringer, for at undgå driftsfejl.

3.2 Oprettelse af et matchende forretningsmonitoringplatform

Forretningsmonitoringplatformen understøttes af computer- og big datateknologi, hvilket gør det muligt at justere processdata og workflow-noder for at opbygge et komplet monitoring-system for måltaksning og fakturering. Platformens arkitektur inkluderer:

Den overordnede struktur består af et datamanagementsystem, et applikationsmanagementsystem, et grænsefladeservicemanagementssystem, et filservicemanagementssystem, og et forretningsunderstøttelsessystem. Det integrerer mobilkommunikation, internet, og GPS-teknologi for at administrere og overvåge forretningsoperationer som net-integration og måltaksning, verifikation og fakturering, hvilket betydeligt forbedrer processhåndtering, interdepartemental koordination, og forretningsintegration.
Applikationsarkitekturen består af tre lag: præsentation, forretning, og data.

• Præsentationslaget håndterer dataindsamling, fejlhåndtering, alarm, datamodtagelse, og feedback, essentielt fungerer som en webfrontend og mobilterminal visualisering.

• Forretningslaget opfylder dataopsamlingsbehov, administrerer arbejdsorder, stedlige måltaksningsoperationer, GPS-sporing, og datatransmission/rapportering.

• Datalaget, selvom det er lignende forretningslaget i at være datacentreret, håndterer mere detaljerede opgaver som dataviden, arbejdsorders kilder, og systemkonfiguration.

• Sikkerhedsarkitektur er også kritisk. Under systemudvikling og -implementering skal energiselskaber balancere anvendelighed med pålidelighed og sikkerhed, minimere risici for sikkerhedsproblemer.

• Systemet har typisk høj MTBF (Mean Time Between Failures) og lav MTTR (Mean Time To Repair), der giver robust fejl tolerance. Det kan automatisk detektere fejlsteder, identificere årsager, og initiere genvinding. I tilfælde af netværks- eller systemfejl kan platformen også levere matchende katastrofe-genvindingsydelser.

4. Konklusion

Samlet set, under deres udvikling, bør energiselskaber anerkende værdien af at integrere smarte målere med systemer til måltaksning, verifikation og fakturering. Smarte målere reducerer ikke kun personalens arbejdsbyrde, men sikrer også data præcision, og forbedrer betydeligt driftseffektiviteten. Derfor bør energiselskaber aktivt transformere deres driftsanskuelse, konstant forbedre deres serviceevner, og fremme transformationen af måltaksning og fakturering mod integration og intelligens.