Belastningskurve | Varighedsbelastningskurve | Daglig belastningskurve

Belastningskurve

En grafisk plot, der viser variationen i energibehovet hos forbrugerne fra en energikilde over tid, kaldes belastningskurve.
Hvis denne kurve plottes over en periode på 24 timer, kaldes den daglig belastningskurve. Hvis den plottes for en uge, en måned eller et år, kaldes den henholdsvis uge-, måneds- eller årlig belastningskurve.
Belastningstidkurven afspejler aktiviteten af en befolkning meget præcist med hensyn til elektrisk effekt forbrug over en given tidsperiode. For at forstå konceptet bedre er det vigtigt, at vi tager et reelt eksempel på belastningsfordeling for en industrielt belastning og en boligbelastning, og laver en casestudie af dem, for at kunne værdsætte dens nyttighed fra et elektriske ingeniørs perspektiv.

Casestudie af daglig industriel belastningskurve.

Figuren nedenfor viser belastningstidkurven for en industriel belastning over en periode på 24 timer. En nærmere undersøgelse af kurven viser, at belastningsbehovet først begynder at stige efter 5 timer om morgenen, da nogle af maskinerne i anlægget starter, måske for opvarmning, inden operationen af nogle afdelinger, der skal starte tidligt for at synkronisere anlæggets samlede drift på passende vis. Omkring kl. 8 om morgenen kommer hele den industrielle belastning i spil og forbliver konstant indtil kort før middag, hvor den begynder at falde lidt pga. frokostpause. Kurvens form om morgenen gendannes omkring kl. 14 og forbliver sådan indtil ca. kl. 18. Om aftenen starter de fleste maskiner at lukke ned. Efterfragen faldt til minimum igen omkring kl. 21-22 om aftenen og forbliver den samme indtil kl. 5 om morgenen næste dag. Den samme proces gentager sig over en periode på 24 timer.

Casestudie af daglig boligbelastningskurve.

I tilfælde af en boligbelastning, som vi kan se på diagrammet nedenfor, nås minimumsbelastningen omkring kl. 2-3 om morgenen, når de fleste mennesker sover, og ved kl. 12 midt på dagen, når de fleste mennesker er ude på arbejde. Imidlertid begynder toppen af boligbelastningsbehovet omkring kl. 17 og varede indtil kl. 21-22 om aftenen, hvorefter belastningen hurtigt falder, da de fleste går i seng. Da denne boligbelastningskurve er taget i et subkontinentalt land som Indien, ser vi, at belastningsbehovet er noget højere i sommer (vist med fed linje) sammenlignet med en lignende mønster med lavere værdier i vinter (vist med stiplede linjer).

Ud fra de to eksempler ovenfor ser vi, at belastningstidkurven giver os en grafisk repræsentation af efterspørgslen, som forsyningsstationerne er nødt til at imødekomme gennem hele dagen. Derfor er de hjælpfulde i beslutningen om den samlede installerede kapacitet af anlægget, der skal være i stand til at imødekomme topbelastningsbehovet, og den mest økonomiske størrelse af forskellige generatorenheder. Det vigtigste er, at det hjælper os med at bestemme driftsplanen for kraftværket, dvs. hvordan, hvornår og i hvilken rækkefølge de forskellige enheder skal startes, køres og lukkes ned. Under dalperioden (ved lavere belastningsbehov) skal beslutningen om at lukke nogle generatorsettet og genstarte dem senere, når mere belastning kommer, træffes af økonomiske overvejelser.

At lukke generatorsettet og genstarte dem senere indebærer visse tab på den ene side, og på den anden side indebærer det at lade settene køre ved partielle belastninger også tab på grund af tabet af effektivitet, der afhænger af den tid, som settene køres ved reduceret belastning. Beslutningen om, om man skal lukke nogle settet eller fortsætte deres drift ved reduceret belastning, skal træffes i lyset af mindst mulige tab. Disse analyser udføres af kraftsektorens ingeniører, der tager belastningstidkurven for deres forsyningsmål i betragtning. Derfor er det vigtigt, at rådata indsamles i form af en belastningskurve og implementeres for at optimere kraftgenererende enheder på den mest effektive måde muligt.

Erklæring: Respekter det originale, godt artikel fortjener at deles, hvis der er overtrædelse kontakt os for sletning.