Mål DC-modstand: Brug en bro til at måle DC-modstanden for hvert høj- og lavspændingsvinding. Kontroller, om modstands-værdierne mellem faser er i balance og overensstemmer med producentens oprindelige data. Hvis fase-modstand ikke kan måles direkte, kan i stedet linjemodstand måles. DC-modstands-værdierne kan indikere, om vindingerne er intakte, om der er kortslutninger eller åbne kredsløb, og om kontaktmodstanden for tap-changeren er normal. Hvis DC-modstanden ændrer sig betydeligt efter skift af tap-positioner, ligger problemet sandsynligvis i tappunkterne snarere end i selve vindingerne. Denne test verificerer også kvaliteten af forbindelserne mellem buske-stokke og ledninger, samt mellem ledninger og vindinger.
Mål isolationsmodstand: Mål isolationsmodstanden mellem vindingerne og mellem hver vinding og jord, samt polarisationsindex (R60/R15). Ud fra disse målte værdier kan det fastslås, om isoleringen af nogen vinding er blevet fugtig, eller om der er risiko for nedbrydning eller overslag mellem vindingerne eller til jord.
Mål dielektrisk tabfaktor (tan δ): Brug en GY-type Schering-bro til at måle dielektrisk tabfaktor (tan δ) mellem vindingerne og mellem vindingerne og jord. Testresultaterne kan indikere, om vindingisoleringen er fugtig eller har undergået almindelig forringelse.
Tag et prøve af isolerende olie til forenklet test: Brug en flammepunktstester til at kontrollere, om flammepunktet for isolerende olie er sunket. Inspecter ollen for kulpartikler, papirfiber, og bemærk, om den har en brændt lugt. Hvis en gaskromatografi-analyser til rådighed, kan gasindholdet i ollen måles. Disse metoder hjælper med at identificere type og karakter af interne fejl.
Tomlasttest: Udfør en tomlasttest på transformator for at måle tre-fase tomlaststrøm og tomlast-strømtab. Disse værdier hjælper med at fastslå, om der er fejl mellem siliciumstål-lagrene i kernen, kortslutninger i magnetkredsløbet, eller kortslutninger inden i vindingerne.