Funktionelle tests af mikrocomputerbaserede beskyttelsesenheder: Verificering af beskyttelsesydelse og pålidelighed

1. Vælg af prøveinstrumenter
Hovedprøveinstrumenterne for mikrobaserede beskyttelsesenheder er: mikrocomputerbaseret relæbeskyttelsestester, tre-fase strømgenerator og multimeter.

• Til test af højspændings mikrobaserede beskyttelsesenheder anbefales det at bruge en mikrocomputerbaseret relæbeskyttelsestester, der kan udgive tre-fase spænding og tre-fase strøm samtidigt, og som er udstyret med timing-funktion til digitale indgange.

• Til test af lavspændings mikrobaserede beskyttelsesenheder, hvis strømsamplingssignal leveres til beskyttelsesenheten via en strømtransformator (CT), kan en mikrocomputerbaseret relæbeskyttelsestester anvendes. Hvis imidlertid strømsamplingssignalet direkte føres ind i beskyttelsesenheten gennem en dedikeret sensor, skal en tre-fase strømgenerator anvendes til at påføre prøvestrøm på primær side.

2. Forholdsregler under test

• Både prøveinstrumentet og kabinetet skal være pålideligt jordet for at sikre, at mikrobaseret beskyttelsesenhed og tester deler en fælles jord.

• Indsæt eller fjern ikke enhedsmoduler, eller rør ved kredsløbskort, mens mikrobaseret beskyttelsesenhed er tændt eller under test. Hvis modulets udskiftning er nødvendig, skal strømmen først slukkes, eksterne prøvestrømkilder frakobles, og personale skal aflevere kroppestatisk elektricitet eller bære antistatisk håndbånd før fortsættelse.

• Under test må der aldrig ved fejl anvende højspænding på lavspændings- eller kommunikationsterminaler, når prøvetabler er skiftet.

• Prøvepunktudvælgelse skal være præcis. Spændings- og strømledninger fra testeren bør ikke forbinder direkte til beskyttelsesenheds terminaler, men snarere til instrumenttransformatorernes primær side. Dette gør det muligt at evaluere signalafsvagning under akvirkering og sikrer fuld test.

3. Forberedelser før test

• Læs omhyggeligt mikrobaseret beskyttelsesenhedens manual eller testprocedure. Kontroller overensstemmelsen mellem manual, enhedsetiket, faktiske kablingsdiagrammer, og systemets spændings- og strømtransformatorforhold.

• Læs grundigt mikrobaseret beskyttelsestesterens manual og bliv dygtig i dets operation før test. Undgå forkerte operationer, der kan udsætte beskyttelsesenheden for overspænding eller -strøm, hvilket potentielt kan forårsage skade.

• Sikr alle skruer og hurtigtilslutningsmoduler af beskyttelsesenheden for at sikre pålidelige forbindelser.

• Gå til beskyttelsesmenuen for at sætte beskyttelsesindstillinger. Forstå fuldt ud betydningen af hver indstilling, organisér og mærk indstillingsarket for nem verifikation senere.

4. Justering af AC-kredsløb

• Anvend prøvestrøm på CT's sekundære side i kabinetet ifølge kablingsdiagrammet. Mærk og gem fjernede skruer ordentligt. Analog spændingstest kan udføres på terminalblokke, men sørg for, at spændingen ikke propagerer til busbarer.

• Juster størrelse og fase af spænding og strøm på testeren. Efter anvendelse af prøveværdier, registrer både de samplerede værdier, der vises på enhedens LCD, og de faktiske værdier fra testeren. Fejlen mellem de to skal være mindre end ±5%. Registrer data ved tre punkter: stigende (0%, 50%, 100%) og faldende (100%, 50%, 0%). De viste værdier bør ikke vise betydelig forskel mellem op- og nedtest. Brug følgende tabelformat til registrering.

5. Digital Input/Output (DI/DO) checks

Digitale input/output-checks bør udføres sammen med funktionskontrol.

5.1. Digital Input (DI) Check

• Digitale inputs til mikrobaserede beskyttelsesenheder inkluderer to typer. Den første er hårde kontaktinputs—eksterne switchkontakter, der direkte forbinder til enheden. Når den eksterne kontakt lukker, vises det korresponderende definerede signal på displayet. Den anden er bløde kontaktinputs—interne logiske respons, såsom et "overcurrent trip" signal, der vises på panel, når en overcurrentfejl forekommer.

• DI-checks skal udføres én ad gangen ifølge tegninger. Betjene relevante udstyr for at ændre kontaktilstande. Den viste status på LCD eller kabinetindikatorlys bør ændre sig i overensstemmelse. For at sikre pålidelig drift, skal hvert digitale input testes mindst tre gange.

• Simuler aldrig direkte kontaktlukning ved bagpladen terminaler af beskyttelsesenheden. Kun når systemet ikke viser eller forkert viser udstyrstatus, skal terminalsimulation bruges for at bestemme, om fejlen ligger i beskyttelsesenheden, kablingen eller udstyret.

5.2. Digital Output (DO) Check

DO-kontakter er også inddelt i hårde og bløde typer. Hårde DO-status kan måles med et multimeter. Bløde DO-statusændringer skal vurderes baseret på logisk adfærd.

5.3. Digitale signalchecks

• Alarm Signal Kontakt Check: Simuler korrespondende fejl ifølge logik. Hvis en alarm forventes, men ikke vises eller vises forkert, er enheden defekt. F.eks. simuler PT-fusefejl bør resultere i "PT fuse failure alarm" på LCD, tænding af "Alarm" LED, og aktivering af "Signal Relay." Alarm signal kontakter er kortvarige.

• Trip Signal Kontakt Check: Trip signal kontakter er bløde kontakter. Efter en beskyttelsestrip handling, bør LCD vise "xx protection trip," CPU tænd "Trip" LED, og aktiver den korresponderende "Trip Signal Relay." Trip LED og central signal kontakter er låsende (fastholdte).

• Trip Output Kontakt Check: Trip output kontakter er hårde kontakter. Efter en trip handling, aktiverer beskyttelsesenheden trip output relæ, lukker trip output kontakter. Disse kontakter er låsende (fastholdte).

6. Beskyttelsesfunktionskontrol
Beskyttelsesfunktionskontrol er kernen i mikrobaseret beskyttelsesenhed kontrol, fokuserer på at verificere korrekte indstillingsværdier, trip tid, og output ydeevne.
Fast Tidsbeskyttelses Test

• Tilgangsmetode: Deaktivér andre beskyttelsesfunktioner for at undgå falske trip. Sæt tidsforsinkelsen til 0s. Brug testeren til at nærme dig den satte trip-værdi i trin på 0,1A, indtil enheden udsteder en trip kommando. Registrer den faktiske driftsværdi, der bør være inden for ±5% af den satte værdi. Sæt derefter tidsforsinkelsen til den angivne værdi og anvend den registrerede faktiske driftsværdi. Den målte trip-tid bør også være inden for ±5% af den satte tid.

• Fast Værdimetode: Deaktivér andre beskyttelser. Anvend 0,95×, 1,05×, og 1,2× den satte trip-værdi. Beskyttelsen bør ikke virke ved 0,95×, skal virke ved 1,05×, og trip-tid bør testes ved 1,2×. Den målte tid bør være inden for ±5% af den satte tid.

6.2. Invers Tidsbeskyttelses Test
Deaktivér andre beskyttelser. Anvend en prøveværdi, der svarer til et punkt på invers-tidskurven. Mål beskyttelsesdriftstiden og sammenlign den med den teoretiske tid, beregnet fra formel. Fejlen bør være inden for ±5%. Det anbefales at teste ved fem forskellige punkter.

Efter-test Verifikation

• Verificer Indstillingsværdier: På grund af hyppig aktivering/deaktivering under test, kan forvirring opstå. Efter at have gennemført alle tests, bør to personer fælles verificere alle indstillinger.

• Genopret Fjernede Kabler: Genopret alle frakoblede ledninger ifølge tegninger eller mærkater, og sørg for korrekt genforbindelse. Når du genopretter strømkredsløb, undgå at vend CT-polaritet eller forbinde beskyttelsesledninger til måling kredsløb.

• Kontroller Terminalblok Links: Genforbind alle åbnede links på terminalblokker og lad dem blive inspicerede af en designet person. Selvom de er forbundet, skru dem fast med en skruetrækker for at undgå løse forbindelser.

• Skru Fast Alle Kabelterminaler: For at undgå løsning under test, skal alle kabelterminaler gen-skru fast efter test for at sikre sikker kravling.