Generelt kan Ingeniørmaterialer inddeles i to kategorier-
Metaller
Ikke-metaller
Metaller er polycristalline legemer, der består af et antal forskellig orienterede fine krystaller. Normalt er de fleste metaller faste ved normal temperatur. Nogle metaller, som kviksølv, er dog væskede ved normal temperatur. Alle metaller har høj varmeledningsevne og elektrisk ledbarhed. Alle metaller har en positiv temperaturkoefficient for resistens. Det betyder, at resistensen af metaller stiger med stigende temperatur. Eksempler på metaller – Sølv, Kobber, Guld, Aluminium, Jern, Sink, Bly, Tin osv.
Metaller kan yderligere inddeles i to grupper-
Jernmetaller –
Alle jernmetaller har jern som fælles element. Alle jernmaterialer har en meget høj permeabilitet, hvilket gør dem egnet til konstruktionen af kernen i elektriske maskiner. Eksempler: Støbent jern, Forhamret jern, Stål, Siliciumstål, Højhastighedsstål, Federstål osv.
Ikke-jernmetaller –
Alle ikke-jernmetaller har en meget lav permeabilitet. Eksempler: Sølv, Kobber, Guld, Aluminium osv.
Ikke-metaller er ikke-kristalline i deres natur. De findes i amorf eller mesomorf form. De forekommer både som faste og gasformige stoffer ved normal temperatur.
Normalt er alle ikke-metaller dårlige ledere af varme og strøm.
Eksempler: Plastik, Gummi, Læder, Asbest osv.
Da disse ikke-metaller har en meget høj resistivitet, gør det dem egnet til isolationsformål i elektriske maskiner.
| Sl. Nr. | Egenskab | Metaller | Ikke-metaller |
| 1. | Struktur | Alle metaller har en kristallin struktur | Alle ikke-metaller har en amorf & mesomorf struktur |
| 2. | Tilstand | Generelt er metaller faste ved normal temperatur | Tilstanden varierer fra materiale til materiale. Nogle er i gasform, mens andre er faste ved normal temperatur. |
| 3. | Valenselektron og ledbarhed | Valenselektronene kan bevæge sig frit i metaller, hvilket gør dem gode ledere af varme & strøm | Valenselektronerne er tæt bundet til kernen og kan ikke flytte sig frit. Dette gør dem dårlige ledere af varme & strøm |
| 4. | Densitet | Høj densitet | Lav densitet |
| 5. | Styrke | Høj styrke | Lav styrke |
| 6. | Hårdhed | Generelt hård | Hårdheden varierer fra materiale til materiale |
| 7. | Hamrbarhed | Hamrbar | Ikke hamrbar |
| 8. | Trækbarhed | Trækbar | Ikke trækbar |
| 9. | Bræddebrydlighed | Generelt ikke bræddebrydelig | Bræddebrydlighed varierer fra materiale til materiale |
| 10. | Skjønhed | Metaller har en metallisk skjønhed | Generelt har ikke metallisk skjønhed (Undtagen grafitt & jod) |
Ingeniørmaterialer kan også inddeles som følgende-
Metaller og Lege
Keramiske Materialer
Organiske Materialer
Metaller er polycristalline legemer, der består af et antal forskellig orienterede fine krystaller. Normalt er de fleste metaller faste ved normal temperatur. Nogle metaller, som kviksølv, er dog væskede ved normal temperatur.
Renmetaller har en meget lav mekanisk styrke, hvilket nogle gange ikke passer til den mekaniske styrke, der er nødvendig for visse anvendelser. For at overkomme dette problem bruges legeringer.
Legeringer er sammensætninger af to eller flere metaller eller metal og ikke-metaller sammen. Legeringer har god mekanisk styrke, lav temperaturkoefficient for resistens.
Eksempler: Stål, Messing, Bronze, Kanonlegering, Invar, Superlegninger osv.
Keramiske materialer er ikke-metalliske faste stoffer. De er lavet af inorganiske forbindelser som Oxider, Nitrid, Silikater og Karbid. Keramiske materialer har fremragende strukturelle, elektriske, magnetiske, kemiske og termiske egenskaber. Disse keramiske materialer bruges nu intensivt i forskellige ingeniørvidenskabelige områder.
Eksempler: Silica, glas, cement, beton, granat, MgO, Cds, ZnO, SiC osv.