Transformatorer er elektriske enheder, der ændrer spænding og strøm baseret på princippet om elektromagnetisk induktion. I kraftoverførsels- og -fordelingsystemer er transformatorer afgørende for at øge eller reducere spændinger for at mindske energitab under overførslen. For eksempel modtager industrielle anlæg typisk strøm ved 10 kV, hvilket derefter bliver reduceret til lavspænding gennem transformatorer til brug på stedet. I dag skal vi lære om flere almindelige metoder til inspektion af transformatorer.
1. Visuel inspektionsmetode
Den visuelle metode indebærer, at operatører anvender deres øjne til at observere synlige dele af driftsudstyr for at opdage afvigelser. Ændringer som fargeskift, deformering, forskydning, sprækker, løsning, gnister, røg, olieudløb, knust tråd eller ledere, flaskehalsmærker, akkumulering af fremmedstoffer, korrosion eller forurening kan alle identificeres gennem visuel inspektion. Derfor er den visuelle metode en af de mest anvendte teknikker i rutineinspektion af udstyr.
2. Olfaktorisk inspektionsmetode (dufttest)
Når isoleringsmaterialer i elektriske anordninger overopheder, udleder de en specifik lugt til den omgivende luft. Erfarne personale kan opdage denne usædvanlige duft under rutinerunde. Når sådan en duft bemærkes, bør inspektøren grundigt undersøge udstyret for at lokalisere det overophedede komponent eller område og fortsætte undersøgelsen, indtil rodårsagen er identificeret.
3. Tegnestif-inspektionsmetode (berøringstest)
For live højspændingsudstyr – som driftende transformatorer eller neutral jordforbindelse af en buelastningsspoler – er berøringstesten strengt forbudt pga. sikkerhedsrisici. Dog kan for udslukket udstyr med en pålidelig jordforbindelse bruges berøringsinspektion til at kontrollere temperatur eller varmeopbygning. Desuden kan sekundære anordninger kontrolleres for opvarmning eller vibration ved hjælp af håndberøring.
4. Auditorisk inspektionsmetode (lydtest)
Primære og sekundære elektromagnetiske enheder i skifter – som transformatorer, måletransformatorer, relæer og kontaktorer – producerer normalt en stabil, rytmisk og konstant "summen", når de er aktiverede og fungerer korrekt. Dette lyd kommer fra kernen og vindingerne under vekselstrømsansporet. Driftspersonale bør blive bekendt med de normale lydegenskaber. Når en fejl opstår, kan usædvanlige lyde forekomme – som uregelmæssige lyde eller endda "knak" eller "plop" udslip. Ved at sammenligne ændringer i tonehøjde, rytmik og volumen mellem normale og anormale tilstande, kan operatører identificere tilstedeværelsen, arten og placeringen af udstyrfejl.