Almindelige generatorfejl og beskyttelsessystemer
Klassificering af generatorfejl
Generatorfejl kan primært inddeles i interne og eksterne typer:
Fejl i drivmaskiner (f.eks. dieselmotorer, turbiner) er mekanisk natur og defineret under udstyrudvikling, men de skal integreres med generatorbeskyttelser for at aktivere udskæring.
Typer Interne Fejl
1. Statorfejl
2. Rotorfejl
3. Mangel på Felt/Opbygning
4. Udenfor Trin
5. Motoroperation
6. Mekaniske Fejl
Mekanisme for Rotoroverophedning
Ubalanceret statorstrøm (f.eks. negativ fasensekvens) inducerer eddystrømme i rotoren ved dobbelt systemfrekvens (100/120 Hz), hvilket forårsager lokal overophedning. Dette svækker rotorens fastholdende klods og ringe.
Typer Eksterne Fejl
Strømsystem Anomalier
Generatorbeskyttelsesenheder
Nøglebeskyttelsesschemas
1. Statorfejlbeskyttelse
2. Rotorfejlbeskyttelse
3. Ubalancebelastningsbeskyttelse
4. Overophedningsbeskyttelse
5. Mekanisk Beskyttelse
6. Backup og Supplementær Beskyttelse
Beskyttelsesprincipper
Rotor Vinding Fejlbeskyttelsesmekanismer
Kortslutningsfejl i vindede rotorer sikres af overstrøm relæer, der aktiverer generatoren ved at detektere anormale strømstød. Jorde fejl udgør en anden risiko for rotorvindinger, selvom deres beskyttelse kræver specialiserede metoder.
I store termiske generatorer er rotor- eller feltvindinger normalt ikke-jordlagt, hvilket betyder, at en enkelt jordefejl ikke producerer en fejlstrøm. Dog forhøjer sådan en fejl potentialet for hele felt- og opbygningsystemet. Yderligere spændinger, induceret ved åbning af feltet eller hovedgeneratorbryder - især under fejlforhold - kan stressere feltvindingens isolation, potentielt forårsage en anden jordefejl. En anden fejl kan føre til lokal jernophedning, rotores forvrængning og farlige mekaniske ubalancer.
Rotor jordefejlbeskyttelse anvender ofte et relæ, der overvåger isolation ved at anvende en hjælpe AC-spænding til rotoren. Alternativt bruges et spændingsrelæ i serie med et høj-resistansnetværk (typisk en kombination af lineære og ikke-lineære resistorer) tværs over rotorcirkuitet. Midtpunktet af dette netværk forbinder til jorden gennem et sensitivt relæspol (ANSI/IEEE/IEC kode 64). Moderne beskyttelsesschemas foretrækker stadig mere kombinationer af lineære og ikke-lineære resistorer for forbedret fejldetektion og isolationsovervågning.
Mangel på Felt og Overopbygning Beskyttelsesmekanismer
Mangel på feltbeskyttelse anvender et relæ til at detektere ændringer i reaktiv effektflow. Et typisk schema anvender et Offset Mho (impedance) relæ - en enfasenhed forsynet af generatorstrømtransformatorer (CT'er) og spændingstransformatorer (VT'er) - til at måle lastimpedance. Relæet aktiveres, når impedancen falder inden for dets driftsegenskaber. Et tidsrelæ initierer generatorudskæring, hvis ledende reaktiv effekt fortsætter i 1 sekund (standard timing).
Overopbygningsbeskyttelse
For at forhindre kerneoversættelse under start og stop anvendes overopbygningsbeskyttelse (ANSI/IEEE/IEC kode 59), baseret på forholdet:B = V/f
hvor:
Kerneflux skal forblive under sattingspunktet, hvilket betyder, at spændingen kun kan stige proportional med frekvensen (hastighed). Hurtig opbygning øger risikoen for overopbygning, der detekteres af Volt per Hertz relæer. Disse relæer har lineære egenskaber og aktiveres, når V/f overskrider sætte grænser.
Stator- og Rotoroverophedningsbeskyttelse
Pålidelige beskyttelsessystems er afgørende for at minimere skade og reparations tid, da generatorer er blandt de mest dyre komponenter i strømsystemer.
Denne beskyttelse anvender et relæ, der sammenligner strømme i to faser via strømtransformatorer (CT'er), som illustreret i figur 2. De beskyttende indstillinger fastsættes af den maksimale tid, rotoren kan udstå overophedning, defineret af ligningen K = I²t (afledt fra Joules lov), hvor I er den negative fase sekvensstrøm og t er varigheden.
Producent-specifikke typiske tids-strøm kurver for dette tilstand varierer baseret på drivmaskinetype, som vist i den refererede diagram.
Omvendt Effekt, Udenfor Trin, og Frekvens/Spændingsbeskyttelsessystemer
Omvendt Effektbeskyttelse (ANSI/IEEE/IEC Kode 32)
Denne beskyttelse anvender et effekt retningsrelæ til at overvåge generatorlast, forsynet af CT'er og VT'er (se figur 3). Relæet aktiveres ved at detektere negativ effektflow - indikerer, at generatoren trækker effekt fra nettet (motoroperation) - og aktiverer udskæring for at forhindre turbinedamage.
Udenfor Trinbeskyttelse
Designet til at detektere strømsystemdisturbancer (ikke generatorfejl), denne beskyttelse identificerer polglidning, når generatoren mister synkronisme. Den aktiverer generatorbrydere, mens turbinen fortsætter at køre, hvilket tillader gen-synkronisering efter disturbancen er fjernet.
Frekvens- og Spændingsbeskyttelse
Under/Over Frekvensbeskyttelse (ANSI/IEEE/IEC Kode 81)
Under/Over Spændingsrelæer (Koder 27/59)
Overvåger og kontrollerer spændingsafvigelser for at beskytte udstyr mod stress eller skade.
Fase Supplerende Startbeskyttelse
Forhindrer start af generatoren i en fejl eller lastet tilstand. Lav-indstillede overstrøm relæer aktiveres kun, når frekvensen er under 52 Hz (for 60 Hz systemer) eller 42 Hz (for 50 Hz systemer), der sikrer beskyttelse under starttransienter.
Ekstern Kortslutningsbeskyttelse
Overstrøm relæer (50, 50N, 51, 51N) detekterer og rydder fejl i det eksterne netværk, der beskytter generatoren mod excessive fejlstrømme.
Disse beskyttelsesschemas adresserer kollektivt driftsanomalier - fra effektflow reverseringer til systembredde disturbancer - for at sikre generatorintegritet og nettets stabilitet.