Overførselslinje

I overføringsledninger indebærer en "π"-forbindelse at bryde den originale ledning fra Understation A til Understation B og indsætte Understation C, hvilket danner en "π"-konfiguration. Efter "π"-forbindelsen er den originale enkeltledning opdelt i to uafhængige overføringsledninger. Efter "π"-forbindelsen kan både Understation B og C forsynes med strøm fra Understation A (i dette tilfælde modtager Understation C strøm via en feeder fra Understation B's busbar, eller muligvis fra et andet spændingspunkt inden for Understation B); alternativt kan Understation C forsynes med strøm fra en anden understation, hvilket danner en "sluse-netværks" forsyningskonfiguration mellem Understation B og C. Som vist på figuren nedenfor:

I overføringsledninger indebærer en "T"-forbindelse at tage strøm fra en eksisterende ledning fra Understation A til Understation B ved et bestemt punkt uden at bryde den originale ledning, og tilslutte en ny gren til Understation C. Efter "T"-forbindelsen danner den originale enkeltledning en gren, ligesom en flække i vejen. "T"-forbindelsen skaber ikke to uafhængige overføringsledninger; teoretisk set forbliver det en enkelt overføringsledning. I denne konfiguration bliver både Understation B og C typisk forsynet med strøm fra Understation A. Som vist på figuren nedenfor:

Det fælles ved både "T"-forbindelse og "π"-forbindelse er, at begge er metoder til at tage strøm for at forsyne en tredje part.