Hvordan kan jeg identificere de seks uindskrevne ledninger på en induktionsmotor?
Følgende metoder kan bruges til at identificere de seks umærkede ledninger i en induktionsmotor:
Multimeter motstandsmålingsmetode
Batterifasemetode: Forbind multimeterens DC milliampereområde til en af vindingerne. For eksempel, forbind den positive og negative pol på multimeteren til de to ledninger i vindingen. Derefter bruger du et tørt batteri. Forbind den negative pol på batteriet til en af ledningerne i vindingen, og brug den positive pol på batteriet til at røre den anden ledning.Hvis pejlen på multimeteren svinger fremad, betyder det, at ledningen, der er forbundet til den positive pol på batteriet, og ledningen, der er forbundet til den positive pol på multimeteren, enten er begge hovedender eller begge haleender. Hvis pejlen svinger bagud, betyder det, at den ene ledning, der er forbundet til den positive pol på batteriet, og den ledning, der er forbundet til den positive pol på multimeteren, er hovedend og haleend. Brug samme metode til at vurdere de andre to grupper vindinger.
Restmagnetisme metode:For en motor, der har været i brug og har restmagnetisme, kan restmagnetismen bruges til at dømme hoved- og haleenderne af vindingen. Først antager du vilkårligt, at de to ledningsender af en bestemt gruppe vindinger er henholdsvis hovedend og haleend, og forbinder de tre antagne hovedender sammen, og også forbinder de tre antagne haleender sammen. Sæt derefter multimeteren til milliampere- eller mikroampereområdet. Forbind de to testledninger på multimeteren til forbindelseslinjerne for hoved- og haleender. Roter langsomt motorens rotor med hånden. Hvis pejlen på multimeteren næsten ikke bevæger sig, betyder det, at den oprindelige antagelse er korrekt. Hvis pejlen svajer meget, betyder det, at den oprindelige antagelse er forkert. Skift de to ledningsender på vindingen og gentag testen, indtil pejlen på multimeteren næsten ikke bevæger sig.
Gruppering:Sæt multimeteren til et passende motstandsområde (generelt vælges et mindre område. Hvis motstandsværdien er relativt lille, skifter man til et mindre område som milliohm-området). Brug multimeterens testledninger til at røre enhver af de seks ledninger. Når en bestemt motstandsværdi er målt (normalt flere ohm til flere ti ohm. Den specifikke motstandsværdi varierer afhængigt af motorens effekt og model) og motstandsværdien er relativt stabil, hører disse to ledninger til samme fasevinding. På denne måde kan de seks ledninger opdeles i tre grupper, antaget at være U-fase, V-fase og W-fase.
Bestem hoved- og haleenderne af samme fasevinding: Efter at have fastsat de tre grupper vindinger, skal det yderligere bestemmes, hvilke hoved- og haleender hver fasevinding har. Der findes forskellige metoder, såsom:
Spændingsmålingsmetode
Vindingforbindelse: Efter at have fundet de tre grupper vindinger med multimeterens motstandsområde, forbind to af vindingerne i serie, og forbind en AC spændingsmåler (vælg et område i overensstemmelse med motorens nominelle spænding. Generelt kan et mindre område først vælges til test. Hvis spændingsværdien overstiger området, erstattes det med et passende område) på de to ender af den anden vindinge.
Bestem hoved- og haleender: Anvend en lavere AC-spænding (for eksempel en sikkerhedsspænding på flere ti volt. Den specifikke spændingsværdi kan vælges i overensstemmelse med den faktiske situation, men det skal sikres, at motoren ikke bliver beskadiget) på de to serieforbundne vindinger. Hvis spændingsmåleren viser en læsning, betyder det, at disse to vindinger er forbundet hoved til hale. Hvis spændingsmåleren ikke viser nogen læsning eller læsningen er meget lille, betyder det, at disse to vindinger kan være forbundet hale til hale eller hoved til hoved. Gennem denne metode kan hoved-hale-forholdet for to af vindingerne fastsættes. Herefter fastsættes hoved- og haleenderne for den tredje vindinge i overensstemmelse med forbindelsesforholdet mellem de to allerede fastsatte vindinger og den tredje vindinge.
Induktansmålingsmetode (velegnet for dem, der har en vis erfaring og professionel udstyr): Brug en induktansmåler til at måle induktansværdien mellem hver ledning og de øvrige ledninger. Induktansværdien mellem de to ledninger i samme fasevinding vil være relativt stor, mens induktansværdien mellem ledninger i forskellige fasevindinger vil være relativt lille. Ved at måle og sammenligne induktansværdier kan det fastslås, hvilke ledninger, der hører til samme fasevinding, og dernæst fastsættes hoved- og haleenderne for hver fasevinding. Denne metode kræver dog professionelt induktansmålende udstyr og anvendes muligvis ikke ofte på almindelige vedligeholdelsessteder.
Under ovenstående operationer skal sikkerheden under operation sikres for at undgå farer som elektriske stød. Hvis du ikke er bekendt med eller usikker på operationsprocessen, er det bedst at lade en professionel elektriker eller tekniker udføre operationen.
