 
                            Følgenetværk
Definition
Følgeimpedancenetværket defineres som et ækvivalent balanceret netværk for et balanceret strømsystem under en hypotetisk driftsforhold, hvor kun en enkelt følgekomponent af spænding og strøm findes i systemet. Symmetriske komponenter spiller en vigtig rolle i beregningen af asymmetriske fejl ved forskellige knudepunkter i et strømsystemnetværk. Desuden er det positive følgenetværk grundlæggende for lastflødestudier i strømsystemer.
Hvert strømsystem består af tre følgenetværk: det positive, negative og nul-følgenetværk, hver med deres egen unikke følgestrømme. Disse følgestrømme interagerer på specifikke måder for at modellere forskellige ubalancerede fejlscenarier. Ved at beregne disse følgestrømme og spændinger under en fejl, kan de faktiske strømme og spændinger i systemet præcist fastslås.
Egenskaber ved Følgenetværk
Under analyse af symmetriske fejl tager det positive følgenetværk fortrinsvis højde. Det er identisk med det følgereaktance- eller impedancenetværk. Det negative følgenetværk har en lignende struktur som det positive følgenetværk; dog har dets impedansværdier modsatte fortegn sammenlignet med dem i det positive følgenetværk. I det nul-følgenetværk er den interne del isoleret fra fejlpunktet, og strømstrømmen er udelukkende drevet af spændingen ved fejlpunktet.
Følgenetværk til Fejl Beregning
En fejl i strømsystemet forstyrre dets balance, hvilket fører det ind i en ubalanceret tilstand. Denne ubalancerede tilstand kan repræsenteres ved en kombination af et balanceret positivt følgesæt, et symmetrisk negativt følgesæt, og et enefasede nul-følgesæt. Når en fejl opstår, er det konceptuelt ligesom at indspritte disse tre følgesæt samtidigt i systemet. De efter-fejlspændinger og -strømme fastslås derefter af systemets reaktion på hver af disse komponent-sæt.
For at analysere systemets reaktion præcist, er de tre følkekomponenter uundværlige. Antag at hvert følgenetværk kan erstattes af et Thevenin's ækvivalentkredsløb mellem to nøglepunkter. Gennem forenkling kan hvert følgenetværk reduceres til en enkelt spændingskilde i serie med en enkelt impedans, som illustreret i figuren nedenfor. Følgenetværket vises typisk som en boks, hvor den ene terminal repræsenterer fejlpunktet, og den anden svarer til nulpotentialtet for referencenoden N.

I det positive følgenetværk er Thevenin-spændingen ekvivalent med den åbne kredsløbs-spænding VF ved punkt F. Denne spænding VF repræsenterer den for-fejlspænding for fase a ved fejlpunktet F, og betegnes også som Eg. I modsætning hertil er Thevenin-spændingerne i det negative og nul-følgenetværk nul. Dette skyldes, at i et balanceret strømsystem, er de negative og nul-følgespændinger ved fejlpunktet naturligt nul.
Strømmen Ia løber fra strømsystemet ind i fejlen. Dermed flyder dens symmetriske komponenter Ia0, Ia1 og Ia2 væk fra fejlpunktet F. De symmetriske komponenter af spændingen ved fejlpunktet kan udtrykkes som følger:

Hvor Z0, Z1 og Z2 er det samlede ækvivalente impedans for det nul-, positive- og negative-følgenetværk op til fejlpunktet.
 
                                         
                                         
                                        