Potentiometer og resistorer er begge komponenter, der anvendes til at regulere strøm eller spænding i en kredsløb, men de fungerer på forskellige måder og i forskellige anvendelsesscenarier. I kraftværker og andre applikationer, hvor spændingen skal reguleres, har brugen af potentiometer i stedet for faste resistorer flere potentielle fordele.
Justerbarhed: Potentiometret giver brugeren mulighed for at justere modstandsværdien inden for et bestemt område, hvilket gør det muligt at opnå præcis kontrol over spændingen eller strømmen i kredsløbet. I modsætning hertil er modstandsværdien hos almindelige resistorer normalt fast.
Flexibilitet: Den regulering, som potentiometret giver, tillader operatoren at justere kredsløbsparametre i realtid efter behov, hvilket er særdeles nyttigt i applikationer, hvor dynamisk spændingsregulering er nødvendig.
Kostnadsbesparelser: I nogle tilfælde kan brug af et enkelt justerbart potentiometer til at regulere spændingen undgå brug af flere faste resistorer for at opnå samme effekt, hvilket potentielt kan reducere den samlede kost.
Forenklet kredsløbsdesign: Brugen af potentiometer kan gøre kredsløbsdesignet meget enklere, da der ikke er behov for at udskifte forskellige faste resistorer for at ændre kredsløbets driftspunkt.
Letteligt at sætte i drift: Under udviklings- eller driftsfasen giver potentiometer ingeniørerne mulighed for hurtigt at justere kredsløbsparametre uden at skulle udskifte hardwarekomponenter.
Det bør imidlertid bemærkes, at i et stort strømsystem såsom et kraftværk, er det normalt upraktisk at direkte bruge et manuelt justeret potentiometer til at kontrollere spændingen, da den påkrævede justeringsområde og nøjagtighed ofte overstiger evnen af almindelige potentiometer. I praksis opnås spændingsregulering i kraftværker mere gennem automatiske styresystemer, som kan involvere mere avancerede teknologier, som f.eks. automatiske spændingsregulatører, effektelektronik (som statiske invertere eller invertere), osv.
Desuden har potentiometerne deres egne begrænsninger, for eksempel kan de være mindre velegnede til brug i højeffekt-miljøer, da deres kontaktsteder har tendens til at blive varme og slitas hurtigere. Derfor skal valget af, hvilken type komponent der skal bruges til at justere spændingen, i praktiske applikationer tage højde for specifikke krav i anvendelsesscenariet, herunder effektniveau, justeringspræcision, pålidelighed og omkostninger.