Hej alle, jeg er Oliver, en 10-årig veteran i strømsystemindustrien. I dag skal vi snakke om et meget praktisk emne - hvordan ved du, om en strømtransformator (CT), der bruges i luftisoleret spændingsafbryder (AIS), er virkelig kvalificeret? Dette handler ikke kun om at opfylde tekniske specifikationer; det har direkte forbindelse til udstyrssikkerhed, netstabilitet og præcis måling.Lad os dykke ned - baseret på min reelle erfaring.
Introduktion
I understationer eller distributionsystemer spiller strømtransformatorer en afgørende rolle. De konverterer høje primære strømme til håndterbare sekundære signaler til måling, beskyttelse og kontrol.
For at sikre, at de fungerer pålideligt under alle forhold, skal en række tests udføres - fra fabrikstestning til kommissionering på stedet og langsigtede vedligeholdelsesforanstaltninger.
Hvilke er så de væsentlige tests?
Lad mig gennemgå dem trin for trin.
Del 1: Grundlæggende ydelsestests før levering fra fabrikken
(1) Isolationsmodstandstest
Dette er en af de mest grundlæggende - men vigtige - tests.
Formål: At kontrollere, om isoleringen mellem primærspolen, sekundærspolen og beholderen er intakt.
Metode: Brug en megaohmmeter (isoleringstester) til at måle modstanden.
Standard: Typisk bør den være over 500 MΩ, selvom præcise værdier afhænger af producentens specifikationer og standarder som IEC eller IEEE.
En lav læsning kan indikere fugtindtrængen, ældede isoleringer eller produktionsfejl.
(2) Netfrekvensbelastningstest (Dielektrisk test)
Også kendt som "hi-pot" test.
Formål: At verificere, at CT'en kan klare høje spændinger uden nedbrydning under normal drift eller kortvarige overspændinger.
Procedur: Anvend en spænding flere gange højere end den nominerede (f.eks. 3 kV for en 1 kV-nomineret CT), typisk i 1 minut.
Hvad man skal holde øje med: Alle tegn på arcing, flashover eller isoleringsnedbrydning.
Dette sikrer, at CT'en kan klare elektrisk stress sikkert.
(3) Forholdsfeltest
Den kernefunktion af en CT er at præcist transformere strømmen.
Formål: At bekræfte, at det faktiske strømforhold passer med værdien på typepladen.
Sådan gøres det:
Mål primære og sekundære strømme ved forskellige belastninger.
Beregn fejlprocenten.
Acceptabel rækkevidde:
For målings-CT'er: ±0,5%
For beskyttelses-CT'er: ±1% eller mere, afhængigt af anvendelsen.
Præcision betyder noget - især når facturering eller beskyttelseslogik afhænger af det.
(4) Polaritetskontrol
Polaritetsfejl kan forårsage alvorlige problemer, især i differentialbeskyttelseskredsløb.
Formål: At bekræfte den korrekte retning af strømflyt mellem primær- og sekundærspolen.
Metoder:
DC-metode: Anvend kortvarigt en DC-spænding og observer voltmeters defleksion.
AC-metode: Brug en standard-CT til at sammenligne fasevinkler.
Bedste praksis: Kontroller altid igen efter installation.
Spring dette ikke over - det er nemt at gøre fejl, og svært at fange senere.

Del 2: Funktionelle tester efter installation på stedet
(1) Jordningsmodstandstest
Korrekt jordning er afgørende for både sikkerhed og ydeevne.
Værktøj: Jordningsmodstandstester.
Mål: Normalt under 4 ohm, selvom strengere krav kan gælde i følsomme miljøer.
Hvorfor det er vigtigt: Dårlig jordning kan føre til risiko for elektriske chok, udstyrsskader eller falske trip.
Især vigtigt i udendørs AIS-opstilling, der er udsat for vejr og miljøfaktorer.
(2) Kontinuitetstest af sekundærkredsløb
Sikrer, at der ikke findes åbne kredsløb eller løse forbindelser i sekundærforsyningen.
Metode: Brug en multimeter til at kontrollere kontinuiteten over terminalerne.
Vigtighed:
Et åbent kredsløb kan forårsage farligt høje spændinger.
Løse forbindelser kan resultere i signaltab eller overophedning.
Energiser aldrig en CT med et åbent sekundærkredsløb!
(3) Temperaturstigningstest
Overophedning kan nedbryde isoleringen og forkorte livstiden for en CT.
Proces: Kør CT'en ved nomineret strøm i en fast sat tid og overvåg temperaturstigningen.
Grænser: Skal forblive inden for angivne termiske grænser (f.eks. 55K stigning for klassen B-isolering).
Værktøjer: Infrarød termografi eller indbyggede temperatursensorer.
Hjælper med at identificere dårlige kontaktsteder eller utilstrækkelig køling.
(4) Dynamisk respons test
Tjekker, hvor godt CT'en reagerer på pludselige ændringer i strømmen, som kortslutninger.
Metode: Indsprøjte en simuleret fejlstrøm og observer sekundæroverførselsadfærd.
Mål: Sikre hurtig, stabil respons for pålidelig aktivering af beskyttelse.
Kritisk for anvendelser, der involverer relæbeskyttelsessystemer.
Del 3: Periodisk vedligeholdelse under langtidsdrift
(1) Delvis udslipdetektion
Tidlige tegn på isoleringsnedbrydning viser ofte sig som delvise udslip.
Teknik: Brug ultralyd- eller ultra-højfrekvens (UHF)-sensorer til at detektere udslipsaktivitet.
Hyppighed: Mindst én gang om året for kritiske systemer.
Forslag: Tidlig advarsel før store isoleringsnedbrydninger forekommer.
Specielt nyttigt for ældre udstyr eller enheder, der opererer under hårde forhold.
(2) Nøjagtighedskalibrering
Med tiden kan CT-nøjagtigheden drifte på grund af aldring eller miljøeffekter.
Tilgang: Fjern nøgle-CT'er periodisk og kalibrer dem i et laboratoriumssetup.
Interval: Varierer afhængigt af anvendelse, men typisk hvert 3-5 år for målings-CT'er.
Sikrer fortsat overholdelse af standarder og undgår faktureringskonflikter.
(3) Visuel inspektion & rensning
Enkel, men effektiv.
Checkliste:
Sprækker eller farveændring på beholderen
Rost på terminaler
Støvopbygning eller blokering i ventilation
Handling: Rens med tør klud, skru forbindelser fast, erst