Hvad bidrager til, at nogle mennesker er mere tilbøjelige til at få elektriske stød end andre?

Menneskelig resistensforskelle

Hudtilstand

Huden er en vigtig del af kroppens elektriske resistens. Når huden er tørt, er resistencen relativt stor; når huden er våd, falder resistencen betydeligt. For eksempel kan menneskets resistens i tilfælde af stærk svedning eller vandpletter på hudoverfladen (som nyligt vasket hænder, der ikke er tørret), være reduceret fra tusinder af ohm i tørt tilstand til hundreder af ohm eller endda lavere. Dette skyldes, at fugt opløser elektrolyter på overfladen af huden, hvilket skaber ledende veje, der gør det lettere for strøm at passere gennem kroppen, og øger risikoen for elektrisk stød.

Hudtykkelse og integritet

Mennesker med tyndere hud er mere udsat for elektriske stød. For eksempel har børn tyndere hud end voksne, og deres hudresistens er relativt lav. Desuden vil strøm lettere kunne trænge ind i kroppen gennem sårede områder (som skader, blå mærker osv.), da resistencen i de skadede områder er meget lavere end i intakte hud. Såren kan have direkte eksponeret subkutant væv og blod, som bedre leder strøm end hud og giver et lettere spor for strøm.

Indre fysiologiske faktorer i kroppen

Kropsvandsindhold

Vandsindholdet i forskellige væv i menneskekroppen varierer, og væv med højt vandsindhold har bedre elektrisk ledeevne. For eksempel har muskelvæv højt vandsindhold, mens fedtvæv har relativt lavt vandsindhold. Mennesker med et højere forhold af muskler i kroppen kan have en relativt god samlet elektrisk ledeevne og er mere udsat for, at strøm passerer gennem kroppen ved samme spænding. Desuden kan kroppens vandsindhold også påvirkes af alder, sundhedstilstand og andre faktorer.

Ældre menneskers kropshydration er lavere end hos unge, og risikoen for elektrisk stød vil derfor være nedsat i visse grad, men pga. kombinerede effekter af andre faktorer (som tørr hud, langsom reaktion osv.) er der stadig risiko for elektrisk stød.

Elektrolytbalance

Elektrolyter i kropsvæsker (som natrium, kalium, chlor plasma) har en vigtig virkning på strømledning. Hvis elektrolytbalance i kroppen er uafbalanceret, for eksempel under bestemte sygdomme (som abnorm exkresjon af elektrolyter pga. nyresygdom) eller specielle fysiologiske tilstande (som elektrolyttab pga. overdreven svedning efter intens træning), kan kroppens elektriske ledeevne ændre sig. Ændringer i elektrolytkoncentrationer kan påvirke excitabiliteten af nerve- og muskelceller, hvilket igen påvirker kroppens følsomhed over for elektriske strømme, og dermed gøre en forskel i risiciene og konsekvenserne af elektriske stød.

Miljøfaktorer

Jordbetingelser

Risikoen for elektrisk stød øges betydeligt, hvis en person står på våd jord, som en vandpletteret gulv, våd jord eller metalgulv. Den våde jord kan ses som en leder, og når kroppen kommer i kontakt med et ladet objekt, flyder strømmen gennem kroppen til jorden for at danne en løkke. Når man står på en våd gulv, er kroppen forbundet med en bedre jordforbindelse end når man står på en tørr trægulv eller isolerende gummi-madras, hvilket gør elektriske stød mere sandsynlige.

Omgivende elektriske og magnetiske felt

I nogle miljøer med stærke elektriske eller magnetiske felt, som nær en højspændingsanlæg eller omkring en stor elektrisk motor, kan menneskekroppen blive induceret til at være ladet. Når menneskekroppen er induceret til at være ladet, kan der opstå elektrisk stød, hvis den kommer i kontakt med andre jordede objekter eller objekter med lav potentiel. For eksempel, i et højspændingsanlæg, kan kroppen på grund af det stærke elektriske felt føle sig ladet, og hvis man uheldigt rører ved en jordet metalstruktur i anlægget, vil der være strøm, der går gennem kroppen til jorden, og forårsager elektrisk stød. I dette tilfælde er folk, der arbejder eller opererer i et stærkt elektrisk eller magnetisk feltmiljø, mere udsat for elektriske stød end folk i almindelige miljøer.

Arbejds- og levevaner

Arbejdsmæssig kontakt

Personer i visse erhverv har større adgang til elektriske anlæg, hvilket øger risikoen for elektriske stød. For eksempel skal elektrikere ofte installere, revidere og vedligeholde elektriske kabler, og har flere muligheder for at komme i kontakt med live objekter; Der er også arbejdere, der arbejder i elektroniske produktionsworkshops, som også har hyppig kontakt med elektriske komponenter og kredsløb under operation. Hvis disse personer ikke strikt overholder sikkerhedsprocedurerne i arbejdet, som korrekt brug af isolationsværktøj, og ikke bærer beskyttelsesudstyr, kan det let føre til elektriske stødulykker.

Vaner ved anvendelse af apparater

I dagligdag kan nogle dårlige elektriske vaner øge muligheden for elektriske stød. For eksempel, at bruge våde hænder til at sætte ind eller tage ud elektriske apparater, denne situation vil reducere isolationsresistancen mellem menneskekroppen og elektriske apparater, hvilket gør det lettere for strøm at passere gennem kroppen; Der er også overdragen af kabel, når man bruger elektriske apparater, hvilket kan forårsage, at isoleringsskikken på kablet bliver beskadiget, og dermed eksponerer den interne liveledning og øger risikoen for elektriske stød.