Armeringsvinding
Definition af armaturvinding
Armaturvindingen i en alternator er den konfiguration af spoler, der genererer elektricitet, og er afgørende for dens funktion.
Type af armaturvinding
Enfas armaturvinding
Enfas armaturvindinger kan være centraliserede eller fordelt.
Centraliseret armaturvinding
Når antallet af splids på armaturen er lig med antallet af poler i maskinen, bruges den centrale vinding. Denne vindingstype giver maksimal udgangsspænding, men er ikke altid fuldstændig sinusformet. Den mest simple enfasvinding vises nedenfor i figur 1. Her er antallet af poler = antallet af splids = antallet af spoleflader. Her placeres én spoleflade i en splids under ét pol, og den anden spoleflade placeres i den anden splids under næste pol. Den inducerede elektromotoriske kraft på den ene spoleflade lægges til den elektromotoriske kraft på den nærliggende spoleflade.
Fordelt armaturvinding
For at opnå en jævn sinusformet elektromotorisk kraftbølge, placeres ledningen i flere splids under ét pol. Denne type armaturvinding kaldes fordelt vinding. Selvom den fordelte armaturvinding i en alternator reducerer den elektromotoriske kraft, er den stadig meget anvendelig af følgende grunde.
Den kan også reducere den harmoniske elektromotoriske kraft, hvilket forbedrer bølgeformen.
Den reducerer også armaturreaktioner.
De jævnt fordelt ledninger bidrager til bedre køling.
Da ledningerne er fordelt i splids langs periferien af armaturen, bliver det magnetiske kerne fuldt udnyttet.
Alternator lap winding
Den 4-polerede, 12-splidsede, 12-lednings (én ledning pr. splids) fuld-pitch lap winding af alternatoren vises nedenfor.
Bagrejsen på vindingen er lig med antallet af ledninger pr. pol, dvs. = 3, og frontrejsen er lig med bagrejsen minus 1.
Bølgevinding af alternator
Bølgevindingen af samme maskine, dvs. fire poler, 12 splids, 12 ledninger, vises nedenfor i figur e. Her er både bag- og frontrejsen lig med antallet af ledninger pr. pol.
Flerefas armaturvinding
Bruges i flerfas-alternatorer for at sikre en balanceret ydeevne og effektiv strømproduktion mellem de forskellige faser.
