Principper og eksperimentel analyse af spændingsregulatører i elkraftsystemer

I. Analyse af princippet for spændingsregulatoren i kraftsystemer

Inden analyse af princippet for spændingsregulatoren i kraftsystemer, er det nødvendigt at analysere opmuntlingsregulatoren og trække konklusioner gennem sammenligning. I praksis bruger opmuntlingsregulatoren spændingsafvigelse som feedbackmængde til justering, hvilket dermed holder generatorens slutspænding inden for standardintervallet. Dog kræver denne type spændingsregulator, især under netfejl, en stor mængde reaktiv effekt for at forbedre nettets spændingsstabilitet og sikre kvaliteten af kraftsystemet. Da hovedmålet for opmuntlingsregulatoren er at kontrollere generatorens slutspænding, er det svært at sikre nettets spændingsstabilitet.

I dette tilfælde bør spændingsregulatoren forbedres. Relevante studier viser, at ved introduktion af systemets spænding vil den hovedtransformator, der er forbundet med generatorn, og opmuntlingsregulatoren fælles kontrollere generatorens slutpunkt, og generatorens stigende transformator vil blive kontrolleret baseret på kompensationsmetoden, samtidig med at man øger generatorens reaktive effekt, hvilket forbedrer stabilit性：您的请求中要求翻译成丹麦语，但最后一句话似乎没有完全转换。以下是完整且正确的翻译：

I dette tilfælde bør spændingsregulatoren forbedres. Relevante studier viser, at ved introduktion af systemets spænding vil den hovedtransformator, der er forbundet med generatorn, og opmuntlingsregulatoren fælles kontrollere generatorens slutpunkt, og generatorens stigende transformator vil blive kontrolleret baseret på kompensationsmetoden, samtidig med at man øger generatorens reaktive effekt, hvilket forbedrer stabiliteten af kraftsystemet. Princippet for spændingsregulatoren i kraftsystemet er at kontrollere generatorn ved at indføre den relevante spænding sammen med opmuntlingsspændingen. Når hastigheden på AC-generatorn øges, vil spændingsregulatoren i kraftsystemet reducere opmuntlingsstrømmen og magnetfloden for at stabilisere spændingen, og dermed sikre sikkert og stabilt drift af strømningsnettet.

I praksis består spændingsregulatoren i kraftsystemet af komponenter som højspændingsbussen, generatorens slutspændingsindstilling, forstærkningsfaktor, fasenkompen­sation, udgangsbegrænsning og tænd/sluk kontrol. Øjeblikket, hvor spændingsregulatoren i kraftsystemet tændes eller slukkes, har kun ringe indflydelse på regulatoren og generatorens effekt. Under ensartede betingelser kan spændingsregulatoren i kraftsystemet nedsætte hovedtransformatorens resistans og reaktans til en vis grad under drift; nedsættelsesgraden varierer med forholdet mellem generatorens slutspændingsindstilling, men overordnet set har det kun ringe indflydelse på dækningkoefficienten og effektdækningkoefficienten.

For at undgå konkurrence om reaktiv effekt, når spændingsregulatoren i et to-generator kraftsystem aktivt slukkes, skal terminalparallelle generatore indstilles baseret på den korrigerede dækningssats, og man skal også være opmærksom på hovedtransformatorens reaktans og resistans. Når hovedtransformatorens reaktans og resistans i spændingsregulatoren i kraftsystemet mindskes, er terminalhovedtransformatorens reaktans og resistans normalt nul. Hvis enheden opererer baseret på dækningssatsen, bør man forsøge at øge kraftsystemets stabilitetsværdi og opmuntlingssystemets støtte til nettets spænding. At sikre kraftsystemets stabilitet på denne måde indebærer dog stadig visse udfordringer.

II. Analyse af eksperimenter med spændingsregulatoren i kraftsystemet

Under den faktiske drift af spændingsregulatoren i kraftsystemet, især når en enkelt enhed er forbundet til et uendeligt bus-system via en dobbeltledningslinje, er der stor sandsynlighed for kortslutninger i kredsløbet. Når en kortslutning opstår, vil slutspændingen og elektromagnetiske effekten falde. Kombineret med den uregulerede primære motor-effekt, tendere rotor til at accelerere, og reaktiv effekt kan endda udtømmes, hvilket underminerer spændingsstabiliteten i kraftsystemet.

Traditionelle opmuntlingssystemer kan ikke effektivt kontrollere spændingen. I modsætning hertil, pga. den tætte forbindelse mellem højspændingsbussen og systemet, vil højspændingskontrol af slutspændingen ofte forårsage en hurtig spændningsnedgang i begyndelsen af en fejl, hvilket gør dens respons mere følsom. Efter en kortslutningsfejl stiger generatorens slutspænding og hovedtransformatorens højside-spænding hurtigere end med opmuntlingsregulatoren, hvilket stabiliserer spændingen inden for en kort periode og dermed sikrer stabiliteten af spændingsbussen.

For at gøre spændingsregulatoren i kraftsystemet bedre fungerende, bør systemet beregnes i overensstemmelse hermed. Under beregningen analyseres indflydelsen af opmuntlingskontroltilstanden på den kritiske ryddetid baseret på simple systemer og faktiske systemer. Når man beregner det enkeltemaskine-uendelige bus-system, bør uendelig bus-struktur, generator dynamisk model, transformator impedans, og impedansen af de to-lednings transformator kraftsystem spændingsregulator (Principper og eksperimentel analyse, Zheng Changquan, Guangzhou Baiyun Electric Equipment Co., Ltd.) klargøres. På denne basis analyseres kortslutningen i kraftsystemet, og de tilsvarende resultater opnås gennem simuleringsberegninger. Resultaterne viser, at opmuntlingsregulatoren og spændingsregulatoren i kraftsystemet har meget lille korrelation med den kritiske ryddetid.

Når man beregner det faktiske system, kan netstrukturen hos en bestemt el-netvirksomhed bruges som beregningsnetværk, og den driftende generator hos en bestemt kraftværk analyseres i overensstemmelse hermed. På denne basis analyseres kortslutningsfejlen i kraftsystemet. Resultaterne viser, at når den kritiske ryddetid er ved standardværdien, reagerer spændingsregulatoren i kraftsystemet ikke effektivt under fejlen.

For at bedre analysere spændingsregulatoren i kraftsystemet, forbinder enkelenheden direkte til netværksystemet via en enkelt ledning, lukker højside-kontakten på generatorens hovedtransformator (sikre, at linjen kontakten er åben), vælger forskellige forstærkningsfaktorer baseret på denne konfiguration, og analyserer opmuntlingskontrolsystemet ved hjælp af generator tom-lasted spændings-trin-svar simulering beregning metode. Resultaterne viser, at hvis forstærkningsfaktoren er for stor, vil kraftsystemet opleve tom-lasted stabilitetsproblemer. For at bedre løse dette problem, er det hensigtsmæssigt at bruge højspændingsbussen kontrol funktion metode under tom-lasted test.

Spændingsregulatoren i kraftsystemet kan også analyseres under samme bus. I eksperimentel analyse, bør der lægges vægt på at løse reaktiv effektfordeling problemet mellem parallelle generatore. I praksis, bør samme kraftsystem spænding justeres for at opnå samme positiv dækning. Under den faktiske drift af et kraftværk, blev simulering beregninger brugt til at kombinere den originale opmuntlingsregulatoren med spændingsregulatoren i kraftsystemet, og de løste fælles reaktiv effektunderskud i kraftsystemet. Resultaterne viser, at der ikke var nogen effekt konkurrence under enhedens drift, og reaktiv effektfordelingen var relativt rimelig.

III. Konklusion

Med den kontinuerlige udvikling af informationsteknologi har dynamiske spørgsmål om strømkvalitet blevet et fokus for sikker og ordnet drift af elektricitetsnet. At udelukkende stole på den originale opspændingsregulator kan ikke opfylde målet om sikker og ordnet netdrift. I dette tilfælde er der behov for kompensationsenheder for at løse spændingsproblemer. Kombinationen af strømsystemets spændingsregulator og opspændingsregulatoren opfylder praktiske behov i en vis grad. For at bedre anvende strømsystemets spændingsregulator i elektricitetsnettet, skal dens principper og testresultater analyseres.

Som tiden går, vil nye problemer opstå i elektricitetsnettet. For at bedre løse disse problemer er yderligere analyse af strømsystemets spændingsregulators principper nødvendig.