Separat versus enet reguleringsmetode i automatiske spændingsregulatører

Under operationen af strøm- og elektrisk udstyr er spændingsstabilitet afgørende. Som et nøgleenhed kan den automatiske spændingsregulator (stabilisator) effektivt regulere spændingen for at sikre, at udstyret fungerer under passende spændingsforhold. I anvendelsen af automatiske spændingsregulatører (stabilisatorer) er "enkeltspændingsregulering" (separat regulering) og "tre-fased fælles regulering" (fælles regulering) to almindelige kontroltilstande. At forstå forskellene mellem disse to reguleringstilstande er afgørende for korrekt udvælgelse og anvendelse af automatiske spændingsregulatører og for at sikre stabil drift af strømsystemer. Nedenfor introducerer vi forskellene mellem separat regulering og fælles regulering i automatiske spændingsregulatører (stabilisatorer).

Egenskaber ved automatiske spændingsregulatører

• Automatiske spændingsregulatører bruges hovedsageligt til at stabilisere indgangsspændingen for forskellige typer udstyr. De anvendes bredt i fabrikker, landlige områder, forskningsfaciliteter, produktionsmonteringslinjer, byggeudstyr, præcisionsinstrumenter, maskiner, medicinsk udstyr, hoteller, sportsanlæg, biografer, teatre, elevatorer, radiostationer, computercentre og enhver placering, der kræver en stabil AC-strømforsyning.

• Automatiske spændingsregulatører tilbyder høj spændingsreguleringsnøjagtighed, ingen bølgeformforvrængning, ingen fasenskift, hurtig reaktions tid, høj effektivitet, høj effektfaktor og evnen til kontinuerlig drift. De kan håndtere resistive, kapacitive og induktive belastninger.

• For at imødekomme steder med ubalancerede nettospændinger eller ubalancerede belastninger er tre-fasede separat-regulerende automatiske spændingsregulatører specielt designet og fremstillet.

Forskelle mellem separat regulering og fælles regulering

• En separat-regulerende stabilisator består af tre uafhængige styrekanaler, tre sæt motor-drevne mekanismer og tre sæt spændingsregulatører (kompenserende regulatører med kompensations-transformatorer). Hver fase fungerer som en selvstændig enhed, med dens feedback-signal fra sin egen fase-outputspænding. Elektriske og magnetiske kredsløb er selvstændige og påvirker ikke de andre to faser. Reguleringsnøjagtighed er justerbart mellem 1% og 5%.

• En fælles-regulerende stabilisator består af en styrekanal, et sæt motor-drevne mekanismer og et sæt spændingsregulatør (kompenserende med kompensations-transformator). Feedback-signal tages fra gennemsnittet eller sammensætningen af de tre-fasede outputspændinger, og elektriske og magnetiske kredsløb er integrerede over alle tre faser. Reguleringsnøjagtighed er også justerbart mellem 1% og 5%, typisk sat omkring 3%. Denne type kræver en relativt balanceret nettospænding og belastningstillstand.

I korthed, i praktiske anvendelser kan enten separat regulering eller fælles regulering vælges baseret på specifikke krav. Ovenfor er en introduktion til forskellene mellem separat og fælles regulering i automatiske spændingsregulatører (stabilisatorer). Vi håber, at denne information er hjælpfuld.