
Tarif henviser til den beløb, som forbrugeren skal betale for at få strøm leveret til deres hjem. Tarifsystemet tager højde for forskellige faktorer for at beregne den samlede omkostning af strømmen.
Før vi forstår elektricitetspris systemet i detaljer, vil en kort oversigt over hele strømsystemstruktur og hierarki i Indien være meget nyttig. Elektricitetssystemet består hovedsageligt af produktion, transmission og distribution. For produktion af elektricitet har vi mange offentlige virksomheder (PSUs) og private ejede kraftværker (GS). Transmissionssystemet for elektricitet udføres hovedsageligt af den centrale regeringsorganisation PGCIL (Power Grid Corporation of India Limited).
For at understøtte dette process, opdeles Indien i fem regioner: Nord, Syd, Øst, Vest og Nordøst. Yderligere inden for hver stat har vi et SLDC (State Load Dispatch Center). Distributionsystemet udføres af mange distributionsvirksomheder (DISCOMS) og SEBs (State Electricity Board).
Typer: Der findes to tarifsystemer, ét for forbrugeren, som de betaler til DISCOMS, og det andet er for DISCOMS, som de betaler til kraftværkerne.
Lad os først drøfte elektricitetspris for forbrugeren, dvs. kostnaden, som forbrugeren betaler til DISCOMS. Den samlede kostnad, der pålægges forbrugeren, er opdelt i tre dele, som normalt kaldes 3-dels tarifsystme.
Her, a = fast kost, uafhængig af maksimal efterspørgsel og forbrugte energi. Denne kost tager højde for jord, arbejdskraft, rente på kapital, nedskrivning osv.
b = konstant, som når ganges med maksimal KW-efterspørgsel, giver den halvfast kost. Dette tager højde for størrelsen af kraftværket, da maksimal efterspørgsel bestemmer størrelsen af kraftværket.
c = en konstant, som når ganges med den faktiske forbrugte energi i KW-h, giver driftsomkostninger, som tager højde for brændstofforbruget ved produktion af strøm.
Derfor afhænger den samlede beløb, som forbrugeren betaler, af dens maksimale efterspørgsel, den faktiske forbrugte energi plus en konstant sum penge.
Nu udtrykker man elektrisk energi i enheder, og 1 enhed = 1 kW-hr (1 kW effekt forbrugt i en time).
VIGTIGT: Alle disse omkostninger beregnes på den aktive effekt, der forbruges. Det er obligatorisk for forbrugeren at opretholde en effektfaktor på 0,8 eller højere, ellers pålægges der en bøde, afhængig af afvigelsen.
Lad os nu drøfte tarifsystmet, der findes i Indien for DISCOMS. CERC (Central Electricity Regulatory Commission) regulerer dette. Dette tarifsystme kaldes tilgængelighedsbaseret tarif (ABT).
Som navnet antyder, er det et tarifsystme, der afhænger af strømtilgængeligheden. Det er et frekvensbaseret tarifmekanisme, der forsøger at gøre strømsystemet mere stabilt og pålideligt.
Dette tarifmekanisme har også tre dele:
Den faste gebyr er den samme, som diskuteret ovenfor. Kapacitetsgebyret er for at gøre strøm tilgængelig for dem og afhænger af kraftværkets kapacitet, og den tredje er UI. For at forstå UI-gebyrer, lad os se på mekanismen.
Kraftværkerne forpligter sig en dag i forvejen med den planlagte strøm, som de kan levere til det regionale lastudsendelsescenter (RLDC).
RLDC formidler denne information til forskellige SLDC, som i sin tur indsamler information fra forskellige statslige DISCOMS om lastefterfragen fra forskellige typer forbrugere.
SLDC sender lastefterfragen til RLDC, og nu allokerer RLDC strømmen i overensstemmelse med forskellige stater.
Hvis alt går godt, er strømefterfragen lig med den leverede strøm, og systemet er stabilt, og frekvensen er 50 Hz. Men i praksis sker dette sjældent. En eller flere stater overdrejer, eller en eller flere GS underrapporterer, og dette fører til afvigelse i frekvensen og systemets stabilitet. Hvis efterspørgslen er større end leveringen, falder frekvensen fra normalen, og vice versa.
UI-gebyrer er incitamenter, der ydes, eller bøder, der pålægges kraftværkerne. Hvis frekvensen er mindre end 50 Hz, betyder det, at efterspørgslen er større end leveringen, så de kraftværker, der leverer mere strøm til systemet end forpligtet, gives incitamenter. På den anden side, hvis frekvensen er over 50 Hz, hvilket betyder, at leveringen er større end efterspørgslen, gives incitamenter til GS for at støtte produktionen. Derved forsøger det at opretholde systemets stabilitet.
Tidspunkt på dagen: Normalt er efterspørgslen efter strøm meget høj under dagsperioden, og leveringen forbliver den samme. Forbrugerne opfordres til ikke at bruge ekstra energi ved at lave kostnaden høj. Imidlertid er efterspørgslen mindre sammenlignet med leveringen under natten, og derfor opmuntrer man forbrugerne til at forbruge strøm ved at give den til en billigere pris. Alt dette gøres for at gøre/holde strømsystemet stabil.
Erklæring: Respektér originalen, godt indhold fortjener at deles, hvis der er krænkelse kontakt os for sletning.