
Temperaturstigningstesten er en vigtig test for generatorafbrydere for at verificere deres strømførende kapacitet. I denne test kan den maksimale teststrøm nå op til 35 kA for at simulere den reelle driftsmiljø. Testprøven er en komplet tre-fase installation, men testen udføres kun på en enkelt fase. Lufttemperaturen kan justeres ved hjælp af kølevand.
Implementeringen af denne test fokuserer hovedsageligt på følgende tre aspekter, og layoutet af forsøgsstedet vises i figuren. Følgende punkter bør bemærkes under denne test:
1.Opmærksomhed på testsløjfen og prøvens modstand under højstrømtest
Under højstrømtestforhold er det afgørende at være opmærksom på testsløjfen og prøvens modstand. For at undgå for store spændingsfald er det nødvendigt at reducere strømførende kapaciteten af forbindelseskablerne, vælge testudstyr med passende kapaciteter og forbedre portens spændingsoutputkapacitet.
2. Passende layout af testsløjfen
Ved at bruge et passende layout af testsløjfen kan man effektivt reducere den samlede netfrekvens elektriske impedans under drift. Det kan også forhindre problemer som skinsvirkning, hysteresis tab og varmegenerering i testkredsslutningen, som ellers kunne påvirke den normale fremgang af temperaturstigningstesten.
3. Temperaturjustering under tvunget luftkølingstestforhold
Under tvunget luftkølingstestforhold, da justeringen af vindtemperaturen opnås gennem varmeudveksling med vandtemperaturen, findes der en tidsforsinkelse. Derfor bør justeringer foretages baseret på temperaturgrænserne. Det er nødvendigt at foretage langsomme justeringer inden for den tilladte temperaturgrænse for at sikre præcis kontrol af testmiljøet.