Leckageflux og kantfelt
Strømning og kanteffekt analyse
Definition: Strømning refererer til den magnetiske strøm, der afviger fra den hensigtsmæssige bane i en magnetisk kredsløb. Dette kan illustreres ved hjælp af en solenoide for at skelne mellem strømning og kanteffekt:
Når strøm passererer gennem en solenoide, dannes det meste af fluxet som hovedflux langs kernes aksel, mens en del lækker udenfor spolen uden at fuldt ud følge kernens bane—det er strømning. I en lang solenoide opstår strømning primært i begge ender, hvor magnetfeltlinjer divergerer ind i omgivende luft i stedet for at passere gennem kernes tværsnitsareal.
Samtidig viser magnetfeltlinjerne ved solenoidens ender en ujævn fordeling, hvilket skaber en "kanteffekt", der forårsager fluxdiffusion. I modsætning til strømning (som fokuserer på baneforskydning) beskriver kanteffekten hovedfluxets dispersion ved grænser. Begge fænomener påvirker solenoidens effektivitet: strømning inducerer energitab, mens kanteffekt forvrider det magnetiske felt, hvilket kræver optimering gennem foranstaltninger som øgning af kernes tværsnit eller anvendelse af magnetisk skjerming i elektromagnetiske design.
Flux klassificering i solenoidmagnetiske kredsløb
Det meste af det magnetiske flux, der genereres af en solenoide, propagerer gennem kernen, traverserer luftspalten, og bidrager til magnetkredsløbets hensigtsmæssige funktion. Denne komponent defineres som den nyttige flux (φᵤ).
I praksis følger ikke alt flux strengt den designede bane inden for den magnetiske kerne. En del af fluxet udsender sig omkring spolen eller omgiver kernen uden at bidrage til kredsløbets driftsformål. Denne ikke-funktionelle flux kaldes strømning (φₗ), som dissiperer i det omgivende medium i stedet for at deltage i elektromagnetisk arbejde.
Dermed er den samlede flux (Φ), der produceres af solenoiden, den algebraiske sum af de nyttige og strømningskomponenter, udtrykt ved ligningen:Φ= ϕu + ϕl
Lækagekoefficient Forholdet mellem den samlede flux, der produceres, og den nyttige flux, der opbygges i luftspalten i det magnetiske kredsløb, kaldes en lækagekoefficient eller lækagefaktor. Den betegnes med (λ).
