Modtaget i baggrunden af den globale energiovergang er decentral strømforsyning ved at blive en stadig vigtigere del af strømforsyningen. Med konstante fremskridt inden for teknologier til vedvarende energi har den udbredte anvendelse af de centrale energikilder som sol- og vindenergi givet ny dynamik til realiseringen af en lavkarbonøkonomi. Dette model forbedrer effektiviteten i energiforbruget, reducerer transmissionsforskrald og forbedrer fleksibiliteten og pålideligheden af strømsystemer.
Ifølge strømsystemteori hænger netets pålidelighed og stabilitet stærkt sammen med effektiv administration af forskellige produktionskilder. Kompleksiteten i moderne strømsystemer kræver mere præcis kontrol og dispatch i decentraliserede produktionsmiljøer - især under voksende belastningsfluktueringer og ressourceusikkerhed. For at imødegå disse udfordringer er intelligente systemer til overvågning af strøm opstået, der udnytter avancerede informations- og kommunikationsteknologier til at muliggøre reel tids overvågning og dynamisk justering af strømkilder. Denne artikel undersøger designet af intelligente systemer til overvågning af strøm og optimeret kontrol i decentraliseret produktion, med det formål at bidrage til energiovergangen og opnåelse af bæredygtige udviklingsmål.
1. Strømovervågning
Strømovervågning er en kritisk metode til reel tids overvågning, dataindsamling og analyse af strømsystems operationer, med det mål at sikre sikkerheden, pålideligheden og effektiviteten af strømsystemer. Et system til strømovervågning består primært af dataindsamlingsenheder, datatransmissionsnetværk, overvågnings- og administrationsplatforme samt alarm- og reaktionsmekanismer. Dataindsamlingsenheder samler driftsdata fra forskellige strømanlæg – såsom generatorer, transformatorer og distributionsenheder – herunder nøgleparametre som spænding, strøm, frekvens og effektfaktor.
De indsamlede data sendes derefter via stabile og sikre kommunikationsnetværk (fx glasfiber, trådløs transmission) til overvågningscenteret. Et effektivt datatransmissionsnetværk sikrer timelighed og integritet af information, hvilket giver et pålideligt grundlag for efterfølgende analyse. Overvågnings- og administrationsplatformen foretager reel tids overvågning og analyse af de indsamlede data, ved hjælp af teknologier som big data-analyse og cloud computing, for at give visualiserede grænseflader og beslutningsstøtte, der hjælper operatører med at træffe effektive beslutninger.
2.System Design
2.1 Systemarkitektur
Arkitekturen for det intelligente system til strømovervågning vises i Tabel 1.
| Hierarki | Hovedfunktion | Nøgle teknologi |
| Perceptionslag | Reel tids dataindsamling og præliminær behandling | Sensore, smart meters |
| Netværkslag | Datatransmission og kommunikation | Glasfibernetværk, trådløs kommunikation |
| Applikationslag | Dataanalyse og visualisering | Databehandlingsalgoritmer, big data |
I arkitekturen for det intelligente system til strømovervågning supplerer funktionerne for hvert lag deres respektive nøgle teknologier, danner et effektivt driftsramme. Perceptionslaget indsamler reel tids data gennem sensorer og smart meters, som er grundlaget og forudsætningen for systemets funktionalitet. Nøjagtigheden og timeligheden af data påvirker direkte kvaliteten af den efterfølgende analyse.
Netværkslaget fungerer som et datatransmissionshub, der anvender avancerede teknologier som glasfibernetværk og trådløs kommunikation for at sikre, at data sendes hurtigt og pålideligt til overvågningscentret. Det skal også sikre integritet og sikkerhed af data, forhindre tab eller manipulering under transmission. Applikationslaget er ansvarlig for dybdegående dataanalyse og visualisering, der udnytter avancerede databehandlingsalgoritmer og big data-teknologier til at omdanne store datasæt til værdifulde indsikter, der understøtter ledere i at træffe præcise beslutninger.
2.2 Hardwareudvælgelse
Systemets hardwarekomponenter og deres hovedprestationsparametre vises i Tabel 2.
| Hardwaretype | Model og specifikation | Hovedprestationsparametre |
| Sensor | Hikvision HikSensor - 500kV | Målerinterval: 0 - 500 kV; |
| Smart meter | Huawei SmartMeter 3000 | Målnøjagtighed: Klasse 0.1 |
| Datatransmissionsenhed | ZTE ZXTR S600 | Understøtter 10 Gbps Ethernet-transmission |
| Server | Lenovo ThinkServer RD630 | CPU: Intel Xeon Gold 5218; |
| Datalagerenhed | Western Digital WD Gold 18 TB | Lagerkapacitet: 18 TB; |
2.3 Datatransmissionsstrategi
2.3.1 Dataindsamling og -transmission
Dataindsamling og -transmission er kernekomponenter i det intelligente system til strømovervågning, der direkte påvirker systemets reel tids ydeevne og effektivitet. I denne proces indsamler forskellige sensorer og overvågningsenheder i perceptionslaget nøgle driftsdata fra strømsystemet – såsom spænding, strøm, effekt og frekvens – samt driftsstatusinformation fra de decentraliserede produktionskilder.
For at sikre datanøjagtighed, skal indsamlingen enheder have høj præcision og høj pålidelighed [10]. Efter indsamling sendes data til netværkslaget, primært ved hjælp af moderne kommunikationsteknologier som glasfiberkommunikation, trådløs kommunikation og Internet of Things (IoT)-teknologier. Glasfiberkommunikation, med dens høje båndbredde og lave forsinkelse, er egnet til scenarier med stor mængde datatransmission. Trådløs kommunikation tilbyder fleksibilitet og bekvemmelighed, og dækker effektivt forskellige overvågningspunkter gennem trådløse signaler.
2.3.2 Sikkerhedsforanstaltninger
I intelligente systemer til strømovervågning dannes flere lag af sikkerhedsramme af sikkerhedsforanstaltninger som datakryptering, netværkssikring og adgangskontrol. Denne ramme effektivt mildner eksterne angreb og interne risici, og lægger et sikkert grundlag for implementeringen af intelligent strømadministration. Implementering af stærke krypteringsalgoritmer under datatransmission forhindrer, at data bliver aflyttet eller manipuleret. Brug af symmetriske krypteringsalgoritmer som Advanced Encryption Standard (AES) sikrer, at kun brugere med korrekt dekrypteringsnøgle kan få adgang til data, hvilket beskytter integriteten og fortroligheden af følsomme oplysninger og sikrer, at data forbliver uændret under transmission. Angående netværkssikring øges risikoen for cyberangreb betydeligt på grund af forbindelsen mellem flere enheder og systemer. Derfor gør installation af sikkerhedsenheder som brandvægge, Intrusion Detection Systems (IDS) og Intrusion Prevention Systems (IPS) det muligt at overvåge netværkstrafikken i reel tid, identificere og blokere mistænkelige aktiviteter, forhindre, at skadelige angreb påvirker systemet, og forbedre den samlede sikkerhed. Brugeradgangskontrol og godkendelsesmekanismer, som Role-Based Access Control (RBAC), sikrer, at kun autoriserede brugere kan få adgang til specifikke systemfunktioner og data. Dette reducerer risikoen for interne datalæk, forbedrer systemets sikkerhed og effektivt forhindrer ulovlig adgang.
3. Forskningsmetodologi
3.1 Forskningsdesign
Denne studie anvender en kombineret tilgang af eksperimentelle og simuleringsmetoder, der integrerer virkelige elmarkedsgdata med simuleret strømnedsætning for at konstruere flere eksperimentelle scenarier.
Disse scenarier gør det muligt at foretage en omfattende test og evaluering af systemet. I eksperimentelt design fokuserer systemets ydeevnevurdering primært på parametre som planlægningseffektivitet, ressourceudnyttelse og respons tid. Ved at konfigurere forskellige belastninger, ressourceallokeringer og produktionsmodeller simuleres systemets ydeevne under forskellige driftsforhold. Sikkerheds vurderingen, på den anden side, fokuserer på systemets robusthed over for uventede hændelser som cyberangreb, systemfejl og datalæk.
For at gennemgående vurdere ydeevnen af det intelligente system til strømovervågning, blev et videnskabeligt vurderingsramme og indikatorsystem designet, der omfatter ydeevneparametre – inklusive responstid, planlægnings succesrate, ressourceudnyttelse og systemstabilitet – og sikkerhedsparametre – såsom intrusionsdetektionrate, sårbarhedspatchtid og datakrypteringsstyrke.
3.2 Ydeevnevurdering
Ydeevnevurderingen af det intelligente system til strømovervågning i optimeret kontrol af decentraliseret produktion vises i Tabel 3.
| Sikkerhedsindikator | Beskrivelse | Målingsmetode | Målsværdi |
| Datakrypteringsniveau | Krypteringsstyrken af systemets datatransmission og -lagring | Krypteringsalgoritmevurdering | AES-256 eller højere |
| Intrusionsdetektionsrate | Systemets evne til at detektere anormale adgang og angreb | Sikkerhedsloganalyse | >95% |
| Adgangskontrol effektivitet | Effektiviteten af brugertilgangsadministration og adgangskontrolstrategier | Tilladsrevision | 100% overholdelse |
| Sikkerhedssårbarhed reparations tid | Tiden, der kræves til at reparere identificerede sikkerhedssårbarheder | Sårbarhedssvar tid analysering | <24 timer |
| Regelmæssig sikkerhedsrevision hyppighed | Hyppigheden af gennemførelse af sikkerhedsrevisioner på systemet | Revisionrapportanalyse | En gang per kvartal |
| Skadeligt softwarebeskyttelsesevne | Systemets evne til at beskytte mod skadeligt softwareangreb | Beskyttelsessoftwarevurdering | 100% dækning |
| Effektivitet af backup og gendannelsesstrategier | Effektiviteten af databackup og gendannelsesstrategier | Gendannelses test | 100% succesrate |
Sikkerheds vurderingsparametrene i Tabel 4 tilbyder omfattende beskyttelsesforanstaltninger for det intelligente system til strømovervågning. Disse parametre dækker aspekter som datakryptering, intrusionsdetektion, adgangskontrol, sårbarhedsreparation og malwarebeskyttelse, og sikrer, at systemet effektivt kan reagere på potentielle trusler, herunder cyberangreb, datalæk og skadeligt software.
For eksempel kræver datakrypteringsniveauet brug af AES-256 eller højere krypteringsstandarder for at sikre sikkerheden af datatransmission og -lagring; intrusionsdetektionsratemål er over 95%, der sikrer, at systemet hurtigt kan identificere og reagere på anormale adgang eller angreb. Adgangskontrol effektivitet skal opnå 100% overholdelse, der sikrer, at brugertilgangsadministration strengt overholder sikkerhedspolitikker. Målet for sikkerhedssårbarhedsreparationstid er inden for 24 timer, der gør det muligt at hurtigt løse identificerede sårbarheder.
4. Eksperimentelle resultater
4.1 Ydeevnetestresultater
Ydeevnetestresultaterne vises i Tabel 5.
| Ydeevneindikator | Testværdi | Målsværdi | Vurderingsresultat |
| Responstid / s | 1.8 | <2.0 | Opfylder standard |
| Dataprocessering hastighed / (strip/s) | 2200 | >2000 | Opfylder standard |
| Systemtilgængelighed | 0.9998 | >0.9995 | Opfylder standard |
| Energiforsknold rate / % | 2.5 | <3.0 | Opfylder standard |
| Optimering planlægning succesrate / % | 92 | >90 | Opfylder standard |
| Fejl gendannelses tid / min | 4 | <5 | Opfylder standard |
| Ressourceudnyttelsesrate / % | 87 | >85 | Opfylder standard |
I denne ydeevnetest opførte alle systemparametre godt, opfyldte eller oversteg de foruddefinerede målsværdier. Systemets responstid var 1.8 s, der opfyldte <2.0 s kravet, hvilket indikerer høj planlægnings effektivitet. Dataprocesseringshastigheden nåede 2,200 poster per sekund, oversteg 2,000 poster/s kravet, og demonstrerede stærk reel tids dataprocesseringsevne. Systemtilgængelighed var 99.98%, højere end 99.95% mål, der reflekterer fremragende stabilitet og pålidelighed. Energiforsknold rate var 2.5%, under 3.0% mål, optimerede strømtransmissions effektivitet. Optimering planlægning succesrate nåede 92%, der effektivt understøttede systemets dispatch mål. Fejl gendannelses tid og ressourceudnyttelse var henholdsvis 4 minutter og 87% – begge overtraf de fastsatte standarder – demonstrerede systemets hurtige gendannelses evne under fejl og effektiv ressourceudnyttelse. Resultaterne indikerer, at det intelligente system til strømovervågning viser stærk samlet ydeevne i den optimerede kontrol af decentraliseret produktion.
4.2 Sikkerhedstestresultater
Sikkerhedstestresultaterne vises i Tabel 6.