Buepære: Hvad er det?

Hvad er en buepære?

En buepære er en type elektrisk pære, der producerer lys ved at oprette en bue i mellemrummet mellem to elektroder, når elektrisk energi tilføres. I begyndelsen af 1800-tallet opfandt Sir Humphry Davy den første buepære. I denne første pære blev to kul-elektroder brugt. Bua blev dannet mellem elektroderne i luften. Den blev anvendt i søgelys, filmprojektorer (højintensitetslys).

I dag bliver gasudløsningslampen bredt anvendt. Den foretrækkes frem for kul-buepærer på grund af høj effektivitet. Her produceres lyset af bue, ligesom i tilfældet med en kul-buepære, men et inert gas fyldes mellem elektroderne.

De er indkapslet i en glasrør under lavt tryk. Ioniseringen af dette inert gas er årsagen til dannelsen af bue her. Xenon-buepære, kviksølv-buepære, neon-buepære, krypton-langbuepære, kviksølv-xenon-buepære er eksempler. Xenon-pærer er de mest anvendte pærer.

Funktionsprincip for buepære

I en kul-buepære er elektroderne først i kontakt, hvilket er i luften. Dette forårsager en lav spænding for at opnå en bue. Derefter adskilles elektroderne langsomt. Som resultat af dette bliver elektrisk strøm opvarmet, og bue bevares mellem elektroderne. Gennem varmeprocessen bliver spidserne af kul-elektroderne fordampet.

Det højintensive lys produceres af denne kulfor damp, som er meget lysende i bue. Farven på det producerede lys afhænger af temperaturen, tiden og de elektriske egenskaber.

I gasudløsningslampen dannes bue i mellemrummet mellem elektroderne. Her er mellemrummet fyldt med et inert gas. Bue dannes ved ionisering af dette specifikke gas. Elektroderne og gassen er sammen dækket af et glasrør. Når elektroderne gives højspændingsstrøm, oplever atomerne i gassen en utrolig elektrisk kraft, og det resulterer i, at atomerne splittes i frie elektroner og ioner. Så finder ionisering af gassen sted (ioniseringsproces).

De knustede atomer (frie elektroner og ioner) bevæger sig i modsatte retninger. De to ladninger (frie elektroner og ioner) kollapser med hinanden og også med elektroderne. Som resultat udsendes energi i form af et lyn af lys. Dette lyn af lys kaldes en bue.

Dette kaldes dannelse af bue, og det sker ved udladningsprocessen. Derfor kaldes de også udladningslamp. Navnet på buepære og farven på det udsendte lys vil direkte afhænge af atomstruktur af det inert gas, der er fyldt i glasrøret.

Den typiske temperatur for en bue overstiger 3000°C eller 5400°C. Farven på det lys, der udsendes af xenon-buepæren, er hvid (ligesom naturligt dagslys), som bliver bredt anvendt. Fra neon-buepæren får vi en rød farve, og fra kviksølv-buepæren fås en blålig farve. Kombinationer af inert gasser anvendes også. De giver et mere jævnt lysspektrum i et bredere bølgelængdespektrum.

Anvendelse af buepærer

Buepærer anvendes ofte i:

• Udelys

• Blitzlys i kamere

• Oversvømmelseslyse

• Søgelys

• Mikroskoplys (og andre forskningsanvendelser)

• Terapi

• Blåprintning

• Projektorer (herunder biografprojektorer)

• Endoskopi

Erklæring: Respektér det originale, godt indhold fortjener at deles. Hvis der er krænkelse af rettigheder, kontakt os for sletning.