1. Ifølge Ohms lov

Ohms lov formel

Når modstanden (R) er konstant, kan Ohms lov (I = U/R) omskrives til U = IR. Derfor, hvis du kender ændringen i strømmen (I) og værdien af modstanden (R), kan du finde spændingen (U) ved hjælp af denne formel. For eksempel, givet en modstand R = 5Ω, og strømmen ændrer sig fra 1A til 2A, når strømmen I = 1A, er spændingen U1 = IR = 1A × 5Ω = 5V; når strømmen I = 2A, er spændingen U2 = 2A × 5Ω = 10V.

Eksperimentelt undersøgelsesscenario

I eksperimentet, der udforsker "forholdet mellem strøm og spænding," ændres strømmen ved at variere modstanden på den glidepotentiometer, der er forbundet til kredsen, mens de tilsvarende spændingsværdier måles samtidig. Hvis du har data om, hvordan strømmen ændrer sig over tid eller med andre variable, og du kender modstandsværdien i kredsen (f.eks. modstanden af en fast resistor), kan du bruge U=IR til at beregne de tilsvarende spændingsværdier. Desuden er det ofte tilfældet i sådanne eksperimenter, at forskellige spændingsværdier sættes først, de tilsvarende strømme måles, og derefter kan et I−U-diagram tegnes baseret på måleresultaterne. Hvis, tværtimod, ændringen i strømmen er kendt, kan spændingsværdien også findes ved hjælp af hældningen på dette diagram (hældningen er lig med 1/ $\frac{\mathrm{<span\; style="font-family:\; arial,\; helvetica,\; sans-serif;\; font-size:\; 16px;">R)\; og\; strømmens\; v\ae rdi.\; For\; eksempel,\; hvis\; strømmen\; på\; et\; bestemt\; tidspunkt\; er </span>}}{}$ $\mathrm{<br>}$I fra diagrammet, og modstanden R $$=k1 ( $\mathrm{<br>}$k er hældningen på diagrammet), så er spændingen  $\mathrm{<br>}$U=IR.

II. Analyse i kredsen

Seriekreds

I en seriekreds er kildespændingen Utotal lig med summen af spændingerne over hver del, dvs.,  ${\mathrm{<br>}}_{}$Utotal=U1+U2+⋯+Un. Hvis du kender spændingsvariationerne for andre komponenter (undtagen den komponent, der svarer til den undersøgte spænding) i kredsen og kildespændingen, kan du finde spændingen for den ønskede komponent. For eksempel, i en seriekreds med resistorer  ${\mathrm{<br>}}_{}$R1 og R2, og en kildespænding Utotal=10V, hvis spændingen U1 over  ${\mathrm{<br>}}_{}$R1 ændrer sig fra  $\mathrm{<br>}$3V til  $\mathrm{<span\; style="font-family:\; arial,\; helvetica,\; sans-serif;\; font-size:\; 16px;">4V med\; \ae ndringen\; i\; strømmen,\; ifølge </span>}$ ${\mathrm{<br>}}_{}$U2=Utotal−U1, når U1=3V, $$
U2=10V−3V=7V; når U1=4V,  ${\mathrm{<br>}}_{}$U2=10V−4V=6V.

Parallelkreds

I en parallelkreds er spændingen ved begge ender af hver gren lige og lig med strømforsyningsspændingen, dvs., U=U1=U2=⋯=Un. Hvis strømforsyningsspændingen eller spændingen i en bestemt gren er kendt, så er spændingerne i de øvrige grene lig med denne værdi, uanset hvordan strømmen ændrer sig. For eksempel, i en parallelkreds med en strømforsyningsspænding på  $\mathrm{<br>}$6V, uanset hvordan strømmen i grenene ændrer sig, bliver spændingen over hver gren  $\mathrm{<br>}$6V.