Imodpassive filtrer genererer aktive filtrer ikke overspændinger ved forbindelse, da ladningen ikke bliver fangen i kondensatorerne på samme måde. Den typiske struktur af aktive filtrer består af en induktor, nemlig en filterbobin, og en effekt elektronisk konverter, det vil sige, skruer og kapacitiv energilager.

Konverteren til aktivt filter styres normalt for at generere harmoniske bølgeformer i modsat fase, hvilket reducerer eller eliminerer harmonisk udbredelse. Udover harmonisk filtrering kan aktive filtrer også bruges til at korrigere effektfaktoren. I fremtidige funktioner for aktive filtrer kunne harmonisk filtrering og effektfaktorkorrektion implementeres i net-side kontrollen af energilagring.
Figur 1 viser ledelsessystemer og kommunikationsarkitektur for MV/LV transformatorstationer med energilagring.
Denne kommunikationsarkitektur er baseret på det offentlige internet og består af Ethernet- og IP-protokoller, transformatorcenter gateway (GW), og det lokale IP-netværk inden for MV/LV transformatorstationer og kontrolcentre. IP-netværket tillader brug af flere protokoller, som kan anvendes i områder såsom energihandel, lagringsstyring konfiguration, fjernkontrol, overvågning af strømkvalitet, og webbaserede tjenester.

Når trafik tunneler gennem det offentlige netværk, kan en krypteret virtuel privat netværk (VPN) anvendes.
Standard IEC-protokoller anvendes til at styre distribuerede ressourcer og filtrer. Det intelligente logiske enhed til energilagring kan modelleres ved hjælp af den objektorienterede struktur og arkitektur, der er specificeret i IEC 61850 og dets efterfølgende IEC ændringer.
SCADA-skematikken i figur 2 viser en MV/LV transformatorstation udstyret med et aktivt filter. Den omfatter symboler for dekoblingskontakterne i ringenheden, dekoblingskontakterne for transformator, selve transformator, relæet for LV busbar, sikringsskruerne for LV-ledninger, og relæet for ledningen til det aktive filter.
Desuden vises det aktive filter (afbildet i rød) samt potentielle måleværdier og indikationsinformation.

Med SCADA indebærer omfattende overvågning af LV-processer og PQ-indikatorer et stort antal målepunkter og beregningspunkter.
Priserne på SCADA-produkter afhænger af antallet af påkrævede punkter. Så langt har dette givet en rimelig metode for både små og store distributionsvirksomheder til at kunne betale for opgraderinger af SCADA-systemer. For at muliggøre stor skala, flerparameter LV-overvågning, er der behov for nye prisdannelsesmodeller for SCADA og NIS/DMS.
En ny prisdannelsesmetode, der ikke afhænger af antallet af punkter, kunne fjerne den unødvendige virtuelle gruppering, strukturer og komprimering af LV-information. For eksempel kan relationelle databaser håndtere ekstremt store databaser, og informationsystemers bearbejdelses- og lagerkapacitet har vokset eksponentielt.