Seebeck-effekten er et fænomen, der konverterer temperaturforskelle til elektrisk spænding og vice versa. Den er opkaldt efter den tyske fysiker Thomas Johann Seebeck, der opdagede det i 1821. Seebeck-effekten er grundlaget for termoelementer, termoelektriske generatorer og spin caloritronik.
Seebeck-effekten defineres som genereringen af en elektrisk potentiale (eller spænding) over to forskellige ledere eller halvledere, der er forbundet i en løkke og har en temperaturforskel mellem deres forbindelser. Spændingen er proportionel med temperaturforskellen og afhænger af de materialer, der bruges.
For eksempel er et termoelement en enhed, der bruger Seebeck-effekten til at måle temperatur. Det består af to ledninger lavet af forskellige metaller (som kupfer og jern), der er forbundet ved begge ender. En ende er udsat for en varm kilde (som en flamme), mens den anden ende holdes kold (som i isvand). Temperaturforskellen mellem enderne skaber en spænding over ledningerne, som kan måles med en voltometer.
Seebeck-effekten kan også bruges til at generere strøm fra affaldsvarme. En termoelektrisk generator er en enhed, der består af mange termoelementer forbundet i serie eller parallel. Den varme side af termoelementerne er fastgjort til en varmekilde (som en motor eller en ovn), og den kolde side er fastgjort til en kuldeudveksler (som luft eller vand). Temperaturforskellen mellem siderne producerer en spænding, der kan drive en elektrisk belastning (som en pære eller en blæser).
Seebeck-effekten kan forklares ved elektronernes adfærd i ledere og halvledere. Elektroner er negativt opladede partikler, der bevæger sig frit i disse materialer. Når en leder eller en halvleder opvarmes, får dens elektroner mere kinetisk energi og tendens til at bevæge sig hurtigere. Dette får dem til at diffusere fra den varme region til den kolde region, hvilket skaber en elektrisk strøm.
Dog har forskellige materialer forskellige antal og typer af elektroner, der er tilgængelige for ledning. Nogle materialer har flere elektroner end andre, og nogle har elektroner med forskellige spinorienteringer. Spin er en kvantemekanisk egenskab hos elektroner, der gør, at de opfører sig som små magnetstyrker. Når to materialer med forskellige elektronkarakteristika er forbundet sammen, danner de en grænseflade, hvor elektroner kan udveksle energi og spin.
Seebeck-effekten forekommer, når to sådanne grænseflader udsættes for en temperaturforskel. Elektronerne ved den varme grænseflade får mere energi og spin fra varmekilden og overfører dem til elektronerne ved den kolde grænseflade gennem løkken. Dette skaber en ubalance af ladning og spin mellem grænsefladerne, hvilket resulterer i et elektrisk potentiale og et magnetfelt. Det elektriske potentiale driver en elektrisk strøm gennem løkken, mens magnetfeltet afviger en kompasnål, der placeres tæt på det.
Seebeck-effekten har mange anvendelser inden for videnskab, teknologi og ingeniørvidenskab. Nogle af dem er:
Termoelementer: Disse er enheder, der bruger Seebeck-effekten til at måle temperatur med høj præcision og følsomhed. De anvendes bredt i industrier, laboratorier og hjemme til forskellige formål, som kontrol af ovne, overvågning af motorer, måling af kropstemperatur osv.
Termoelektriske generatorer: Disse er enheder, der bruger Seebeck-effekten til at konvertere affaldsvarme til elektricitet for specielle anvendelser, som drift af rumfartøjer, fjernsensorer, medicinske implantater osv.
Spin caloritronik: Dette er en gren af fysik, der undersøger, hvordan varme og spin interagerer i magnetiske materialer. Seebeck-effekten spiller en vigtig rolle i dette felt, da den kan skabe spinstrømme og spændinger fra temperaturgrader. Dette kan føre til nye enheder til informationshåndtering og -opbevaring, som spin-batterier, spin-transistorer, spin-ventiler osv.
Seebeck-effekten har nogle fordele og begrænsninger, der påvirker dens ydeevne og effektivitet. Nogle af dem er:
Fordele: Seebeck-effekten er enkel, pålidelig og versatile. Den kræver ingen bevægelige dele eller eksterne strømforsyninger. Den kan fungere over et bredt temperaturintervall og med forskellige materialer. Den kan generere elektricitet fra lavtgradede varmekilder, der ellers ville gå tabt.
Begrænsninger: Seebeck-effekten er begrænset af materialernes tilgængelighed og kompatibilitet. Den kræver materialer med høj elektrisk ledningsevne og lav termisk ledningsevne for at opnå høj spænding og lav varmetab. Den kræver også materialer med forskellige Seebeck-koefficienter for at skabe en spændingsforskel. Seebeck-koefficienten er en egenskab, der måler, hvor meget spænding der genereres per enhed temperaturforskel for et givet materiale. Seebeck-koefficienten afhænger af typen og koncentrationen af ladningsbærere, deres energiniveauer og deres interaktioner med gitteret. Seebeck-koefficienten kan variere med temperatur, sammensætning og magnetfelt. At finde materialer med høje og stabile Seebeck-koefficienter er en udfordring for termoelektriske anvendelser.
Materialerne, der bruges til Seebeck-effekten, kan inddeles i tre kategorier: metaller, halvledere og superledere.
Metaller: Metaller er gode ledere af både elektricitet og varme. De har lave Seebeck-koefficienter og høj termisk ledningsevne, hvilket gør dem ineffektive for termoelektriske anvendelser. Dog er metaller lette at fremstille og forbinde, og de har høj mekanisk styrke og stabilitet. Metaller anvendes ofte til termoelementer, hvor præcision og holdbarhed er vigtigere end effektivitet. Nogle eksempler på metalpar, der anvendes til termoelementer, er kobber-constantan, jern-constantan, chromel-alumel osv.
Halvledere: Halvledere er materialer, der har en midlertidig elektrisk ledningsevne, der kan kontrolleres ved doping eller ved at anvende et elektrisk felt. De har højere Seebeck-koefficienter og lavere termisk ledningsevne end metaller, hvilket gør dem mere egnet til termoelektriske anvendelser. Dog er halvledere sværere at fremstille og forbinde, og de har lavere mekanisk styrke og stabilitet end metaller. Halvledere anvendes ofte til termoelektriske generatorer og kølesystemer, hvor effektivitet og ydeevne er vigtigere end præcision og holdbarhed. Nogle eksempler på halvlederpar, der anvendes til termoelektriske enheder, er bismut-tellurid-antimon-tellurid, bly-tellurid-silicium-germanium osv.
Superledere: Superledere er materialer, der har nul elektrisk resistans under en kritisk temperatur. De har meget høje Seebeck-koefficienter og meget lav termisk ledningsevne, hvilket gør dem ideale til termoelektriske anvendelser. Dog er superledere meget sjældne og dyre, og de kræver meget lave temperaturer for at fungere, hvilket begrænser deres praktiske anvendelse. Superledere anvendes hovedsagelig til forskningsformål, som studiet af spin Seebeck-effekten, som er et fænomen, der involverer genereringen af en spin-spænding fra en temperaturgradient i et magnetisk materiale.
Seebeck-effekten er et fascinerende fænomen, der konverterer temperaturforskelle til elektrisk spænding og omvendt. Den har mange anvendelser inden for videnskab, teknologi og ingeniørvidenskab, som termoelement