Operational Analyse af Fordelte Energilagringssystemer til Handelsmæssige & Industrielle Bag-meter Anvendelser

Energilagrings teknologi, et fokusområde inden for ny energi, gemmer elektricitet til justering af spids- og dal-forbrug i netværket. Fordelt energilagring i kommercielle/industrielle sammenhænge reducerer omkostninger gennem spidsbelastningsnedsættelse, øger nettets stabilitet og mildner spids-dal ubalancer. Denne artikel udforsker dens anvendelse for kommercielle/industrielle brugere fra scenarier og gennemførlighed.

1 Anvendelsesscenarieanalyse
1.1 Efterspørgselsanalyse

Elektricitetsomkostninger dominerer kommercielle/industrielle energiomkostninger, især for producenter—10% - 20% af samlede omkostninger for generelle virksomheder, op til 40% - 50% for smelterier. Fordelt lagring gør det muligt at nedsætte spidsbelastning, selvforbrug og respons på efterspørgselssiden, hvilket optimerer energistrukturer, nedbringer forbrug og forbedrer konkurrenceevne.

1.1.1 Spidsbelastningsnedsættelse & Dal-fyldning

Baseret på brugernes forbrugs mønstre og lokale tariffer, deployes passende størrelseslagring. Opladning sker under lavkostnads dale/flade perioder, afladning sker under højkostnads spidsperioder for at reducere spidsbelastninger, undgå præmiedrift og senke elektricitetsomkostninger.

1.1.2 Selvforbrug

Økonomisk vækst driver byens elektricitetsefterspørgsel, hvilket skaber sæson-/periodiske mangel. For at sikre nettets stabilitet under leveranceknaphed eller nødsituationer, bruger utilities ordnede strømschemaer, som激励继续 análýze 需求，但我注意到您的要求是翻译成丹麦语，并且要保持原文的结构和格式。我会继续完成翻译，确保符合所有要求。

øremåler virksomheder til at reducere spidsbelastnings-efterspørgsel eller øge dalperiode-forbrug.

1.1.3 Efterspørgselsside Respons (DSR)

DSR, en vigtig løsning for spænding mellem strømforsyning og efterspørgsel, beskriver brugeres proaktive justeringer af elektricitetsbelastninger under incitamenter. Det gør det muligt at nedsætte spidsbelastninger/dal fyldning. Med fremskridt i fordelt lagring, er DSR-pilotprojekter ved at blive udvidet. Provinciale utilities udsteder nu incitamentsordninger, der fastslår energilagrings markedsstatus.

1.2 Belastningsanalyse

Kommerciel/industriel fordelt lagring passer til diverse scenarier og belastningstyper: daghold, tre-skiftsproduktion og tilfældige fluktuationsbelastninger.

1.2.1 Daghold Belastning

Belastningskurven er jævn: stiger til en stabil top efter arbejdsstart, falder derefter til en dal efter arbejdet. For eksempel starter et shoppingcenter op kl. 8:00, når toppunktet kl. 9:00-18:00 (stabil, lave fluktueringer), falder efter kl. 18:00 og når dalpunktet kl. 22:00-8:00.
Typiske brugere: kommersielle komplekser, kontorer, dagholds producenter. Topperne falder sammen med dagtidshøje tariffer, daler med natlige lave tariffer—ideelt til spidsbelastningsnedsættelse.

1.2.2 Tre-skiftsproduktionsbelastning

En 24/7 kontinuerlig belastning med mindre fluktueringer (f.eks. under udstyr drift/materialskifte). Almindelig i gruve/ metallurgi, brug af 24-timers udstyr (ventilatorer, kompressorer). Produktionssammenhængte virksomheder har høje omkostninger og strenge pålidelighedsbehov, der passer til lagring for spidsbelastningsnedsættelse, selvforbrug osv.
Fakturering: to-del industrial (grund + energiomkostninger). Lagringsdesign skal tage højde for opladnings-afladnings effekter på grundgebyrer.

2.1.1 Lavspændingsforbindelse (fortsat)

Lavspændingsforbindelsesmetoden har fordele som en simpel forbindelsesstruktur, lave ombygningsomkostninger og enkle procedurer. Dog stiller den relativt høje krav til transformerens belastningsrate og belastningsabsorptionskapacitet. Desuden fungerer den kun for den specifikke transformers belastning og kan ikke forsyne andre transformers belastninger med strøm.

2.1.2 Høyspændingsforbindelse

Høyspændingsforbindelse betyder, at energilagringsystemet, via sin indbyggede stigningssystem, forbinder til brugerens 10kV bus på 10kV spændingsniveau. Det passer til situationer, hvor brugerens eksisterende transformer ikke har ekstra kapacitet til energilagringsoplading, eller hvor der er flere brugertransformer med ulige belastningsfordeling. Den specifikke forbindelsesmetode vises i figur 2.

Dette metodes fordele: energilagringsoplading påvirkes ikke af transformerens belastningsrate, ubegrænset opladningskraft, samtidig belastningsabsorption for flere transformer, og høj absorptionsrate. Ulemper: højere energilagringsystemomkostninger; behov for høyspændingsombygning af brugeres strømsystemer (tilføjelse af ombygningsomkostninger); og længere, strengere proces for forretningseksponering/kapacitetsforøgelse hos nettoselskaber.

2.2 Opladnings- og afladningsstrategier

Forbindelsesmetoder bestemmer de initielle energilagringskonstruktionsomkostninger; opladnings- og afladningsstrategier bestemmer indtjening.Strategier varierer afhængigt af scenarie: f.eks. selvforbrugsmodus aflader under strømnedsættelse/mangel; efterspørgselsside respons følger strømafdelingspolitikker. Spidsbelastningsnedsættelse/dal fyldning, den vigtigste kommercielle/industrielle anvendelse, kræver strategidesign baseret på tidsspecifikke tariffperioder og priser.

2.2.1 Tidsspecifikke Tariffer

Tag et provins' 110kV store industrielle tariffer som eksempel; detaljer i tabel 1.

2.2.2 Analyse af Opladnings- og Afladningsstrategier

Ved at analysere tidsspecifikke strømpriser, findes der én dalperiode, to flade perioder og to spidsperioder hver dag. For energilagringsystemet, resulterer en strategi med to opladninger og to afladninger dagligt i den bedste økonomiske effektivitet, involverende en spids-dal cyklus og en spids-flad cyklus.

3 Konklusion

Anvendelsen af fordelt energilagrings teknologi i kommerciel og industriel felt hjælper med at forbedre nettets stabilitet og sikkerhed, kan lette problemet med spids-dal forskelle, og samtidig kan give mere pålidelig strømforsyning til brugere. Kommerciel og industriel bruger side er et typisk anvendelsesscenarie for fordelt energilagring. På basis af besparelse i strømomkostninger og fordel for brugere, kan det også effektivt forbedre konsumtionssatsen af ren energi, effektivt reducere strømtransmissions tab, og bidrage til realiseringen af de "dobbelt-kul" mål.

Energilagrings systemet kan realisere effektregulering på belastningssiden gennem batteri opladnings- og afladningsstrategier, spare strømomkostninger ved at arbitrere spids-dal prisforskellen, og kan yderligere udvide fordele ved at samarbejde med efterspørgselsside respons, kapacitetsledelse osv.